Nordatlantisk odyssé – fra Skotland til Arktis
Krydstogtet
Oplev den uberørte, skønne natur på Skotlands forrevne øer, “landet af ild og is”, Island, og den frosne ø Spitsbergen.
Smag de unikke maltwhiskyer på Islays destillerier, udforsk UNESCO-steder, og nyd synet af Jan Mayens uberørte vulkanlandskab.
Spejd efter hvaler og havfugle i Island og den sky isbjørn, når vi sejler dybt ind i Arktis.
26-dages ekspeditionskrydstogt med udforskning af Skotlands øer, Norge, Island og Svalbard
Ø-oplevelser
Eventyrrejsen begynder, når vi sejler fra Glasgow til Belfast og Isle of Man. Følg whisky-ruten på Islay, inden vi udforsker de smukke Ydre Hebrider, de vikingepåvirkede Orkneyøer og de fjerntliggende Shetlandsøer. Efter en dag i Bergen sejler vi til Færøerne, der blandt andet er kendt for deres høje fugleklipper.
Til Arktis
Næste del af rejsen fører os til nogle af Islands nordlige kystbyer – blandt andre Húsavík, der er landets centrum for hvalsafari. Vi forsøger landgang på Jan Mayen, der er øen med verdens nordligste vulkan, inden vi tilbringer to dage rundt om Spitsbergen og afslutter ekspeditionen i Longyearbyen.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejser du alene? Se datoer og priser eksklusivt for solorejsende
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Omborgstigning i Glasgow
Dag 1
Omborgstigning i Glasgow
Udforsk Charles Rennie Mackintoshs by
Glasgow, der er et tidligere industrielt kraftcenter, har genopfundet sig selv som et kulturelt kraftcenter, der er pakket med museer, gallerier og parker. Oplev Charles Rennie Mackintoshs strålende arkitektur i jugendstil, inden ekspeditionskrydstogtet begynder.
M/S Spitsbergen, der er et af vores mindre skibe og bygget til udforskning tæt på, venter på os.
Find kahytten og udforsk skibet, inden vi mødes med ekspeditionsteamet, der er vores guider til de ventende oplevelser. Nyd den første middag på skibet, mens vi sejler til Det irske Hav og Belfast.
Elegante Belfast
Dag 2
Elegante Belfast
Oplev Nordirlands hovedstad
Vi sejler til Belfast, der har en stolt søfartshistorie og var Titanics fødested. Historieinteresserede kan nyde Ulster Museum og Belfast Castle, mens naturelskere kan besøge de botaniske haver.
Gå en tur i de brostensbelagte gader i det smarte kvarter omkring katedralen med dets elegante, victorianske arkitektur og kig indenfor i Saint Anne's Cathedral for at se de smukke mosaikker. På Donegall Square finder man rådhusets historiske vartegn.
Gådefulde Isle of Man
Dag 3
Gådefulde Isle of Man
Udforsk det selvstændige ørige
Når vi nærmer os Isle of Man, imponeres man over Peel Castles storslåede ruiner over den smukke kystby, der bærer dens navn.
Der er masser at se i Peel, den tidligere Manx-hovedstad fra det 14. århundrede. Motorentusiaster kan nyde dens veteranbilmuseer, der er en hilsen til øens moderne racerarv. Eller besøg House of Manannan for at opleve mere af øens keltiske, vikinge- og søfartsarv.
Isle of Man er et UNESCO-biosfærereservat og hjemsted for blå kærhøge, alpekrager, vandrefalke, lomvier, skråper, søpapegøjer, arktiske terner og mange andre fuglearter.
Islay’s whisky og natur
Dag 4
Islay’s whisky og natur
Forkæl din indre opdagelsesrejsende på “whiskyøen”
Islay er det stolte hjemsted for de verdensberømte single malt-whiskyer – men det er langt fra den eneste grund til at besøge øen. Her kan man opleve fascinerende, gamle monolitter og den mystiske bosættelse Finlaggan.
Islay er et paradis for dyreliv med flere end 200 fuglearter – blandt andre strandskader, suler og kongeørne. Fra sandstrandene kan man af og til spejde delfiner og brugdehajer.
Port Ellen er porten til tre af øens ni destillerier. Ingen tur til Islay er komplet uden en “wee dram” fra en af de berømte og historiske whiskyproducenter – blandt andre Laphroaig og Ardbeg
Udforskning af vestkysten
Dag 5
Udforskning af vestkysten
Oplev charmerende Oban, Tobermory eller Loch Sunart
Vi får mest muligt ud af mulighederne langs Skotlands vestkyst, hvor der er mange smukke steder at udforske.
Vi besøger måske Obans travle fiskerihavn, Dunollie Castle og Oban Distillery. Eller sejler til Tobermory på øen Isle of Mull – en charmerende fiskerby med farvestrålende, georgianske huse.
Afhængigt af forholdene tager vi vores små ekspeditionsbåde for at udforske Loch Sunart – et beskyttet havområde, der er kendt for sine oddere, delfiner og marsvin. Eksperterne fra ekspeditionsteamet sørger for, at dagen bliver mindeværdig .
Ionas ånd
Dag 6
Ionas ånd
Se Ionas hellige kloster og Fingal’s Cave på Isle of Staffa
Vores eventyrlige oplevelser fortsætter til Iona, der ligger ud for Mulls kyst i De indre Hebrider. Man kan besøge et restaureret kloster fra det 6. århundrede, der er et af Skotlands ældste og mest hellige, kristne pilgrimssteder. Eller nyd en vandretur med ekspeditionsteamet op til Dùn I til en betagende udsigt over Saint Columba's Bay - og tag en tår fra “Well of Eternal Youth” (den evige ungdoms kilde).
Dernæst sejler vi til Treshnish Isles, der er hjemsted for atlantiske søpapegøjer, alke og atlantiske gråsæler. I nærheden af Fingal’s Cave på Isle of Staffa kan man beundre de sekskantede basaltsøjler, en uovertruffen naturlig akustik og fortryllende farvede vandhuller.
Isles of Skye og Canna
Dag 7
Isles of Skye og Canna
Gør klar til strande, fuglekolonier og vilde landskaber
Vi sejler til Loch Scavaig på Isle of Skye, der er omgivet af dramatiske landskaber. “Det vildeste sted i højlandet”. Sådan beskrev den victorianske digter Lord Tennyson Loch Coruisk og de omkringliggende Cuillin-bjerges dramatiske bjergtoppe. Vi tager vandrestøvlerne på for at udforske søen sammen med ekspeditionsteamet.
Næste stop er Isle of Canna. Her finder man historiske bosættelser og smukke strande. De spektakulære havstabler Dùn Mòr og Dún Beag er hjemsted for en koloni af ynglende søpapegøjer, mens mallemukker, lomvier, alke og topskarver yngler på klipperne
Vilde Saint Kilda
Dag 8
Vilde Saint Kilda
Oplev Saint Kildas utæmmede skønhed
Et besøg på dette sted, der to gange er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, er en uforglemmelig oplevelse. Hvis forholdene tillader det, tilbringer vi dagen her.
Saint Kildas vulkanske fremspring, der er en af Europas vigtigste havfuglekolonier, er hjemsted for tusindvis af ynglende havfugle som mallemukker, sortbenede rider og over 60.000 par suler.
I 1930 bad de sidste beboere på Saint Kilda om at blive evakueret på grund af øens vilde og udsatte forhold. Udforsk den forladte landsby og se de karakteristiske “cleits” – runde stenbygninger, der blev brugt til opbevaring af tørv, æg og røgede søpapegøjer – inden vi tager tilbage til skibets komfort.
Stalwart Stornoway
Dag 9
Stalwart Stornoway
Oplev gælisk kultur i Hebriderne
Ekspeditionskrydstoget ankommer til Stornoway, der er den største by på Isle of Lewis and Harris. Mens vi udforsker området omkring havnen, spejder vi efter sæler, kronhjorte, ørne og oddere. Vi nyder et besøg på gotiske Lews Castle med dets store terræn, der er fuld af stier og tilbyder en fantastisk udsigt.
Længere væk ser vi de 5.000 år gamle Callanish Standing Stones og Dun Carloway, der er Skotlands bedst bevarede broch fra jernalderen. Nyd kystvandreture på de fantastiske strande ved Dalmore, Dalbeg eller Garry og køb et minde i form af den berømte Harris Tweed, der væves her.
Orkneyøernes seværdigeder
Dag 10
Orkneyøernes seværdigeder
Lær om Kirkwalls nordiske arv
Vi sejler til Orkneyøernes største by. Vi udforsker Kirkwall, Orkneyøernes livlige, vikingepåvirkede hovedstad, der er kompakt nok til at blive udforsket til fods.
Besøg den storslåede Saint Magnus Cathedral, der blev bygget af de lokale, karakteristiske røde sandsten, og på modsatte side Earl’s Palace, for at se ruinerne af den engang storslåede bygning fra renæssancen. Den neolitiske bosættelse Scara Brae ligger også kun en bustur væk.
Whiskyelskere vil nyde Kirkwalls Highland Park- og Scapa-destillerier for deres sublime single malt-whiskyer. Hvis man har lyst til noget andet, producerer Orkney-destilleriet gin, der er lavet af planter, der er dyrket på Orkney.
Vidtstrakte Fair Isle
Dag 11
Vidtstrakte Fair Isle
Et smukt opholdssted for fugleentusiaster
Krydstogtet fortsætter til Shetlandsøerne, når vi rejser til Fair Isle, der er kendt for sine fugle og strik.
Øen, der er en magnet for fugle- og dyrefotografer, er hjemsted for 27 fuglearter. Det er et vigtigt opholdssted for trækhavfugle, der tiltrækkes af de røde sandstensklipper, grønne marker og lyng.
Vi forsøger landgang, så man sammen med ekspeditionsteamet kan deltage i en vandretur på klippetoppene til et spektakulært beliggende fyrtårn. Øen har 65 indbyggere, og på museet kan man få en fascinerende indsigt i livet og historien her på det lokale museum. Man kan støtte Fair Isles beboere ved at købe ægte Fair Isle-strik direkte fra producenterne.
Hvis landgang ikke er mulig, er den smukke sejlads lige så spektakulær.
Lerwicks fortid og nutid
Dag 12
Lerwicks fortid og nutid
Oplev Skotlands nordligste, ubeboede øer
Vi lægger til i Lerwick, der er Shetlandsøernes hovedstad, for at udforske den venlige, victoriansk-påvirkede fiskerby, der ligger omgivet af imponerende landskaber. I Lerwick, der er bygget op omkring handel med sild, fanges der flere fisk end i hele England, Wales og Nordirland tilsammen.
Byen har dybe, nordiske rødder. Man kan høre det på dialekten og fra vikingehistorier, der på smuk vis er skildret på de farvede glasvinduer i Lerwicks rådhus
Ved den gamle havnefront ligger Shetland Museum, der udstiller piktiske udskæringer og blondesjaler. I nærheden findes Fort Charlotte og det storslåede rådhus. Ved den gamle havnefront ligger Shetland Museum & Archives, der kortlægger områdets historie.
Den brede ø har bemærkelsesværdige jernalderbyer og Shetland Crofthouse Museum, hvor man kan lære noget om de lokale husmænds hårde liv.
Ankomst i Bergen, Norge
Dag 13
Ankomst i Bergen, Norge
Udforsk UNESCO-kvarteret Bryggen og fjeldtoppene
Første del af rejsen gennem Skotlands øer slutter i Bergen, der er en af Norges smukkeste byer. Vi går fra borde fra M/S Spitsbergen om morgenen, så der er masser af tid til at udforske denne charmerende by.
Gå en tur gennem havnekvarteret Bryggen, der er på UNESCOs verdensarvsliste, med dets farverige træhuse fra det 18. århundrede. Lige over for Bryggen ligger Bergens fiskemarked.
Tag kabelbanen til toppen af Fløyfjeldet, og tag på en forfriskende vandretur og få en fantastisk udsigt over byen, fjeldene og havet, inden vi går ombord på M/S Spitsbergen på anden del af vores rejse i Arktis.
Skønne Lerwick
Dag 14
Skønne Lerwick
Genbesøg Skotlands nordligste by
I dag får vi endnu en mulighed for at se skønne Lerwick.
Gå en tur i de smalle gader for at opleve små butikker, der sælger Shetlands-whisky, uldtrøjer og fudge.
Hav kikkerten ved hånden for at spejde efter spættede og gråsæler på Lerwicks strande og efter fugle som rødbenet lom, rødben og spover.
Tórshavn fra det 10. århundrede
Dag 15
Tórshavn fra det 10. århundrede
Et besøg på Streymoy på Færøerne
Tórshavn ligger på Streymoy, der er den største af Færøerne. Tórshavn blev grundlagt af nordboere i det 10. århundrede og er en af Nordeuropas ældste hovedstæder.
Gå en tur i de brostensbelagte gyder og nyd de farverige, græstørvsbelagte huse. På museerne kan man lære noget om byens oprindelse og om Færøernes flora, fauna og geologi.
Cirka 800 meter uden for byen bruser Svartafoss-vandfaldet over mosklædte sten. På en gåtur langs havet kan man spejde efter edderfugle og den karakteristiske, færøske stær med beige-prikkede vinger.
Fredelige, lille Elduvík
Dag 16
Fredelige, lille Elduvík
Nyd lyden af Færøernes natur
Vi udforsker landsbyen Elduvík, der kun har 23 indbyggere. Den ligger ved Funningsfjørður-indløbet på Færøerne. Elduvík er delt i to af vandløbet Stórá
Selv om byen er lille, er den komplet med skole, kirke, havn og kaj. Fra kajen kan man nyde udsigten over det funklende vand til den nærliggende ø Kalsoy. Der er forbavsende fredeligt her.
Mens vi går gennem landsbyens charmerende gader, lytter vi efter fuglesang, fårenes brægen og fjordens bølger, der møder kysten. Mange af husenes tage er traditionelt dækket af græs, der isolerer og beskytter mod vejrliget, hvilket der er stort behov for.
En afslappende dag til søs
Dag 17
En afslappende dag til søs
Nyd en afslappende dag, mens vi sejler til Island
Mens vi sejler til Bakkagerði, kan man læne sig tilbage og udveksle historier fra vores eventyrlige oplevelser med de medrejsende. Spejd efter vidunderlige havdyr fra dækket. Eller slap af i et boblebad og spejd samtidig efter havfugle.
Besøg ekspeditionsteamet i videnskabscentret, mens rammerne for næste del af sejladsen i Nordisland sættes. Lær om Islands imponerende landskaber, kultur og tro – for eksempel om alferne. Hvis man har lyst til at prøve noget nyt, kan man deltage i et strikkekursus!
Vandretur i Bakkagerði
Dag 18
Vandretur i Bakkagerði
Spejd efter alfer i smuk natur
Vores islandske krydstogt fortsætter til Bakkagerði, der er en lille, fjerntliggende bosættelse. Ifølge folkloren er Bakkagerði beboet af alfer, der også kaldes huldufólk, der betyder det “skjulte folk”. Vi går en tur i byen for at udforske det magiske sted.
Et populært vandreområde, hvor man kan gå gennem frodige, grønne dale og fantastiske landskaber blandt farverige ryolitklipper. På kystklipperne lever stormfugle, rider, edderfugle og søpapegøjer. Vi besøger måske også søpapegøjekolonien på Hafnarhólmi, der er sand perle for naturelskere og dyrefotografer.
Hvalsafari i Húsavík
Dag 19
Hvalsafari i Húsavík
Islands bedste sted til hvalsafari
Húsavík er en fascinerende lille by og et af de bedste steder i verden at se hvaler.
Húsavík har udsigt til Skjálfandi-bugten, der nyder godt af besøg fra pukkelhvaler og vågehvaler, hvidnæsede delfiner, marsvin og endda den sky blåhval. Hvis man er heldig, ser man en eller flere af disse kæmper fra havet. Lær mere om dem på Húsavíks Hvalmuseum.
Udforskningsmuseet her har en afdeling, der er dedikeret til rummet. NASA mente, at Húsavíks geologi minder om et månelandskab og sendte astronauter fra Apollo-rummissionerne hertil for at træne.
Man kan også nyde det geotermiske vand ved Geosea, der har udsigt over Skjálfandi-bugten, og få en forfriskende øl på det lokale mikrobryggeri.
Akureyri og Goðafoss
Dag 20
Akureyri og Goðafoss
Se dramatiske, golde landskaber og vandfald
Nyd synet af snedækkede tinder, mens vi sejler i Eyjafjörður, der er Islands længste fjord. Det er et af de bedste steder i Europa til at se pukkelhvaler, hvidnæsede delfiner og marsvin. Spejd efter spækhuggere, blå- og finhvaler.
Islands næststørste by, Akureyri, ligger for enden af en fjord. Her kan man nyde oaserne i en botanisk have og besøge førsteklasses spisesteder og museer.
Lidt længere væk kan man opleve det maleriske Goðafoss-vandfald, hvor det turkisblå hav slår mod de sorte klipper. Man kan også spejde efter edderfugle og strømænd (andefugle) ved Mývatn, der er et af Islands mest aktive vulkanområder.
Slap af og lær noget til søs
Dag 21
Slap af og lær noget til søs
Det er tid til at slappe af og finde ud af, hvilke eventyrlige oplevelser vi har i vente
Mens vi krydser Den arktiske Polarcirkel og sejler til øen Jan Mayen, nyder vi en dag til søs. Der er masser at lave på skibet. Spejd efter havdyr fra dækket, nyd den panoramiske sauna, synk ned i et boblebad eller slap af i Explorer Lounge & Bar, der er et fantastisk sted til at læse eller bare se verden glide forbi.
Besøg videnskabscentret for at få indblik i de kommende destinationer på vores ekspeditionskrydstogt til øerne. Nyd et fascinerende foredrag fra ekspeditionsteamet eller hjælp med at indsamle vigtige data og bidrag til borgervidenskabsprojekter.
Fotoentusiaster kan få gode råd hos skibets fotograf om, hvordan man fanger dyr og landskaber på billeder.
Vulkanøen Jan Mayen
Dag 22
Vulkanøen Jan Mayen
Besøg en aktiv vulkan, der er et fugleparadis
Jan Mayen har få indbyggere, og besøg på øen er sjældne. Faktisk er vi nogle af de få, der forsøger at gå i land her. Hvis forholdene tillader det, sætter vi fødderne på et af Jordens mest fjerntliggende steder.
Jan Mayens surrealistiske mos- og lavdækkede landskab domineres af den vulkanske kegle Beerenberg. Det er verdens nordligste, aktive vulkan, og den var senest i udbrud i 1985.
Der findes ikke landpattedyr her, men øen er et vigtigt fugleområde med store bestande af mallemukker, polarlomvier og søkonger. Kig efter hvaler og sæler i det omgivende vand.
Nyd en dag til søs
Dag 23
Nyd en dag til søs
Et fredeligt mellemspil i vores eventyrlige oplevelse
Tilbring dagen på egen hånd, mens vi sejler dybere ind i Arktis mod Svalbard-øgruppen. Nyd de rolige øjeblikke og værdsæt den fredelige følelse af at være til søs. Det er en sjælden mulighed for at koble af og få en pause fra den moderne verden.
Aktivitet eller afslapning Nyd at træne i motionsområdet eller slap af i den panoramiske sauna og nyd udsigten imens. Som altid besvarer ekspeditionsteamet spørgsmål, man måtte have, og tilbyder indsigt i de arktiske øer.
Smukke Svalbard og Spitsbergen
Dag 24-25
Smukke Svalbard og Spitsbergen
En øgruppe med spektakulær, skøn natur
Spitsbergen viser arktisk skønhed i sin uberørte form - en vildmark af stejle fjelde, nøgne gletsjere og stille, smukke øer. Vi besøger nogle af verdens mest dramatiske fjorde, store u-formede dale og isbræer, der er klar til at kælve isbjerge i havet. Nyd den sjældne chance for at søge efter regionens ubestridte rovdyr, den fantastiske isbjørn i dens eget miljø. Isbjørnene vandrer langs kysten på jagt efter sæler.
Vi udnytter enhver mulighed for at gå i land for at vandre og lave andre aktiviteter. Hvis vi kan, sætter vi vores kajakker i havet for at nyde naturen i næsten perfekt stilhed.
Landgang i Longyearbyen
Dag 26
Landgang i Longyearbyen
Flyv fra verdens top til Oslo
Vores arktiske eventyrrejse slutter i Longyearbyen, hvorfra man kan flyve til Oslo.
Vi rejser hjem med meget mere viden om skotsk dyreliv og kultur, om arktiske dyr, historie, polaris og om klimaændringer – og med minder om utrolige oplevelser.
Inkluderet
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam