Alaska og British Columbia
Vildmark, gletsjere og kultur (nordgående)
Rejs fra Vancouver til Seward og videre til Anchorage, oplev Alaskas fortryllende fjorde, historien fra guldfeberæraen og en rig kultur.
Oplev den barske vildmark, gletsjerne samt Icy Bay og College Fjord og autentiske fiskerlejer, som f.eks. Sitka og Cordova.
Se dyreliv, som f.eks. hvaler, ørne, elge, bjørne og meget mere på landgange og fra små ekspeditionsbåde sammen med ekspeditionsteamet.
Storslåede landskaber og ikonisk dyreliv
Ekspeditionskrydstogtet går fra Vancouver til Seward og derefter via land til Anchorage, hvor vi oplever naturens vidundere i British Columbia og Alaska. Vi møder knejsende bjerge, hvis sider er beklædt med regnskov, og vi ser glitrende gletsjere og dybblå fjorde. Videre på rejsen holder vi udkig efter nogle af Alaskas mange vilde dyr, herunder den hvidhovedede havørn, elge, bjørne, stellers-søløver, oddere, spækhuggere, pukkelhvaler og masser af havfugle.
Et sted, som mange kulturer anser for at være deres hjem
Alaska har en rig og kompleks historie og er hjemsted for mange kulturer. Der er så meget at udforske på rejsen – fra oprindelige folk, herunder tlingit- og haida-folket, til russiske nybyggere og amerikanske guldgravere. Aktiviteter i form af kajakroning op til vandfald i Misty Fjords, sejlads i små både tæt på gletsjere og autentiske kulturoplevelser vil sikre, at Alaska efterlader et varigt aftryk på sjælen.
Vigtige ekspeditionsdetaljer
Rejserute
Dit eventyr i korte træk. Daglige højdepunkter, inkluderede aktiviteter og valgfri ekstraudstyr, der gør det uforglemmeligt.
O**plev British Columbias største by**
Ekspeditionskrydstogtet starter med en overnatning i Vancouver, der er en sprudlende og smuk havneby med stejle bjerge tæt på.
Vancouvers kvarterer summer med jord-til-bord-køkkener i verdensklasse. Gå ikke glip af Gastown, der er Vancouvers victorianske kvarter. Her findes udsigtspunktet Vancouver Lookout i 168 meters højde, hvorfra der er en perfekt 360-graders panoramaudsigt over byen.
Udforsk British Columbias største by
Efter morgenmad på hotellet tager vi på byrundtur og oplever fabelagtige Vancouvers vigtigste seværdigheder.
Når turen er forbi, sættes man af ved kajen, hvor ekspeditionsskibet M/S Roald Amundsen venter. Kom på plads og brug lidt tid på at lære skibet at kende, før sikkerhedsorienteringen begynder. Nyd derefter en velkomstmiddag og slap af – oplevelsesrejsen er i gang.
Se forrygende landskaber på sejladsen i Den Indre Passage
Den Indre Passage fører os gennem Nordamerikas storslåede fjordlandskab, der er et beskyttet over 1.495 kilometer langt farvand ved Stillehavet.
Det lille ekspeditionsskib gør det muligt at nå områder, hvor større fartøjer ikke kan komme. Det betyder, at vi kan udforske mindre besøgte farvande med betagende landskaber. Hav kamera og kikkert klar til i tilfælde af, at vi får øje på hvaler - blandt andre pukkelhvaler, finhvaler, vågehvaler og måske endda spækhuggere.
Oplev en vildmark, hvor dyrelivet trives
Misty Fjords er en del af Tongass National Forest og er en uberørt vildmark med stedsegrønne træer, vandfald og snedækkede bjergtoppe. Den anerkendte naturskribent John Muir beskrev området som et af de smukkeste steder, han havde set.
Hvis vejret tillader det, tager ekspeditionsteamet os med på tur rundt i Misty Fjords i skibets små ekspeditionsbåde eller kajakker.
Misty Fjords har et rigt dyreliv. Man kan spejde efter bjerggeder, sorte og brune bjørne og elge på turen. I vandet lever stillehavslaks, oddere, stellers søløver, spættede sæler, spækhuggere og hvidsidemarsvin. Over os kan vi måske se hejrer og hvidhovedede havørne.
Besøg en af Alaskas ældste havnebyer
Vi fortsætter sejladsen mellem Alaskas øer mod Wrangell.
Wrangell, der har været łingít-folkets traditionelle hjemland i 8.000 år, har i de seneste to århundreder været under Ruslands kontrol, derefter Storbritanniens og er nu en del af USA.
Besøg museet og hør mere om Wrangells fascinerende fortid. Vi sejler over til Shakes Island, hvor stammehuset og totempæle fortæller historien om det oprindelige łingít-folk.
Kun en kilometer uden for byen findes Petroglyph Beach, hvor ældgamle tegn er ristet ind i de store klipper langs kysten. De er skabt af łingít-folket og menes at være over 1.000 år gamle.
Vandrere kan nyde godt af naturstierne, der er omgivet af fascinerende landskaber ved Stikine-flodens munding og ved foden af Mount Dewey på kanten af den tempererede regnskov.
Oplev de magiske vandveje i det sydøstlige Alaska
Udforsk Alaska på ægte ekspeditionsmanér med en dag i opdagelsernes tegn i dette magiske hjørne af Den indre Passage.
Hvis forholdene tillader det, tager vi måske en tur på vandet i skibets små ekspeditionsbåde og leder efter skjulte grotter, bugter fyldt med isbjerge og kyster med tæt bevoksning. Prøv at fange et glimt af noget af Alaskas mest ikoniske dyreliv – bl.a. hvidhovedede ørne, beringstejster, oddere, hvaler og endda bjørne, hvis vi er heldige.
Se de mindre kendte perler ved Holkham Bay
Ved Holkham Bay findes to smukke fjorde – Tracy Arm og Endicott Arm. Kaptajnen beslutter på dagen, hvilken af dem der giver de bedste muligheder for eventyrlige oplevelser.
Ved enden af hver fjord kælver friske isbjerge fra gletsjerne på en storslået baggrund af stenede klipper. I området yngler den spættede sæl, der ofte ses på flydende isflager. Der er også mulighed for at se hvaler, bjørne og bjerggeder.
Oplev den kunstneriske arv i "Ørnedalen"
Ved udmundingen af Lynn Canal ligger grænsebyen Haines, der oprindeligt var hjemsted for Chilkat Tlingit-folket. De er kendte for deres væverier, og her kan man se fantastiske eksempler på deres arbejde, hvor pels fra bjerggeder og ceder-bark er vævet i finurlige mønstre.
Haines har et blomstrende kulturmiljø med gallerier og værksteder, der viser udskæringer af totempæle, sølvarbejde og skulpturer. Køb af kunst og kunsthåndværk fra Alaska er en god måde at støtte lokale kunstnere på. Det smukke landskab er også ideelt til vandreture og observation af dyrelivet.
Vi lader os omringe af ældgammel natur, mens vi udforsker en skov med gamle træer
Vi kaster anker i bugten William Henry Bay på kanten til Chilkat Range-bjergene for at gå på opdagelse en dags tid. Lokale guider fører os gennem en skov med gamle træer. De passer på os, men vi holder udkig efter brune og sorte bjørne, sorthalede sitka-hjorte og elge.
Tilbage i skibets trygge favn, fyrer vi op under kedlerne og sætter kurs mod Sitka. Hold udkig efter pukkelhvaler, når vi passerer Point Adolphus på Chichagof-øen. Den er kendt som et af de bedste steder til at se hvaler i Nordamerika.
Nyd udsigten og den unikke blanding af kulturer i Sitka
Sitka er omgivet af Tongass National Forest og kan kun nås med båd eller fly. Kom ud på dækket, og nyd den storslåede udsigt over Sisters Mountains og vulkanen Mount Edgecumbe.
Byen var beboet af tlingit-folket i 10.000 år og russiske opdagelsesrejsende etablerede sig i byen i starten af det 19. århundrede, før den blev solgt til USA, da Rusland tabte Krimkrigen. I dag har Sitka rødder i alle tre kulturer.
Vi anbefaler at besøge den russisk-ortodokse katedral og den russiske biskops hus. Man kan beundre de udførligt dekorerede haida- og tlingit-totempæle i Sitka National Historical Park gå en tur ad vandresti gennem skoven til havet.
Hold udkig efter dyrelivet i disse gletsjerfyldte farvande
I dag udforsker vi Icy Bay. Tre gletsjere – Guyot, Yahtse og Tyndall – kælver jævnligt ud i bugten. Hvis forholdene er til det, tager vi på opdagelse i skibets små ekspeditionsbåde eller i kajak, så vi kan komme helt tæt på islandskabets betagende skønhed.
Det vrimler med dyr i Alaskas golf, så der er enestående fotomuligheder. I farvandene kan man ofte se pukkelhvaler, spækhuggere, stellers-søløver, havoddere samt spættede sæler, der daser på flydende isflager.
Oplev den traditionelle landsbystemning i Cordova
Afsidesliggende Cordova ligger i Chugach National Forest og kan kun nås med båd eller fly, så byen har bevaret den traditionelle ægthed ved små byer. Kun et begrænset antal af besøgende får hvert år lov til at beundre byens spektakulære beliggenhed mellem Orca Inlet, Hawkins Island, Mount Eccles, Eyak Lake og Copper River Delta.
Desværre er Cordova nok mest kendt for det katastrofale olieudslip fra Exxon Valdez i 1989. I dag, efter en betydelig oprydningsindsats er kysten kommet sig – et bemærkelsesværdigt minde om, hvad der kan gøres for at hele beskadigede økosystemer – og vi kan være heldige og se dyr, som f.eks. havoddere, ørne, tundra-svaner, bævere, elge og bjørne.
Gør klar til at opleve naturens rå kraft
Vi besøger College Fjord, hvor der er fem tidevandsgletsjere og fem dalgletsjere udover en række andre typer.
Harrimans ekspeditionsteam fra 1899, der sejlede på fjorden, navngav isbræerne efter de skoler, de gik på - bl.a. Vassar, Harvard og Yale. Princeton mangler, hvilket tilsyneladende er en bevidst hån.
Vi kommer så tæt på gletsjerne, som vi kan uden at gå på kompromis med sikkerheden, og vi sejler skibets små ekspeditionsbåde ind i fjorden, og vi tager endda på opdagelse i kajak, hvis forholdene tillader det. På vandet kan vi måske spotte pukkelhvaler, hvidhovedede havørne, oddere og søløver, der alle hører hjemme i den iskolde vildmark.
Rejs ind i landet gennem betagende landskaber
Ekspeditionskrydstogtet slutter i Seward, der er den eneste isfri dybvandshavn med forbindelser i bil, tog og fly til Alaskas indre. Hold øjnene åbne, når vi sejler ind i Resurrection Bay, da området er kendt for sin bestand af hvidhvaler.

Inkluderede aktiviteter
Disse aktiviteter er inkluderet i din rejse. Datoer og tidspunkter bekræftes tættere på afrejsen, du skal blot reservere din plads efter booking.
Hvad er der ellers inkluderet?
Valgfri ekstraudstyr
Gør din rejse endnu bedre med valgfri ekstraudstyr. Nogle aktiviteter kan kun bookes om bord og kan ikke reserveres online eller via telefon. Afhængigt af tilgængelighed.
Vores Alaska skib
Få en forsmag på livet om bord på de skibe, der sejler på denne rute