Nordatlantens vilde øer

Fra Reykjavík til Edinburgh

clickiminbroch_lerwick_scotland_0611arnauferrer.jpg
edinburgh-scotland-hgr-152091-photo_shutterstockshutterstock_3000x1688px.jpg
godafoss_iceland_hgr_139095_photo_shutterstock_3000x1688px.jpg
heimaey_iceland_hgr_114226_photo_shutterstock_3000x1688px.jpg
patreksfjordur_iceland_hgr_147036_photo_getty_imagesshutterstock_3000x1688px.jpg
snafellsnes_iceland_hgr_152114_photo_getty_imagesshutterstock_3000x1688px.jpg
tender-boat-excursion-to-djupavik-iceland-hgr-124639-photo_andrea_klaussner_3000x1688px.jpg

Kom på den ultimative eventyrrejse i Nordatlanten, når vi udforsker Island, Færøerne og Shetlandsøerne på en tur til Edinburgh.

Oplev vikingehistorien og forskellige kulturer, når vi sejler halvvejs rundt om Island og tager på øhop på vores vej sydpå med ekspeditionsskibet M/S Maud.

Besøg travle hovedstæder og små landsbyer, nyd synet af vilde landskaber, og spejd efter havfugle og havets dyr, der trives i denne del af verden.

14-dages ekspeditionskrydstogt fra Reykjavík til Edinburgh med oplevelse af Island, Færøerne og Shetlandsøerne.

Gamle steder og moderne liv

På en sejlads fra Islands hovedstad til Edinburgh i Skotland oplever vi “landet af ild og is” og dets fantastiske naturvidundere, inden vi udforsker Nordatlantens fjerntliggende og vilde øer. Oplev fortryllende hovedstæder, jernaldersteder, blomstrende byer på forskellige øer og landsbyer, hvor vikingernes indflydelse stadig kan mærkes.

Dyreliv og vidtstrakte himmelstrøg

Havfugle og havdyr trives under Nordatlantens kæmpe himmelstrøg. Uanset om vi benytter de små ekspeditionsbåde, befinder os på M/S Mauds dæk eller på land, spejder vi efter høje klipper, hvor havfuglene yngler om sommeren, sæler, der slapper af på kysten, og hvaler og delfiner, der plasker rundt i havet omkring os.

14 dage
Ukendt
Pladsholder for billede

Vigtige ekspeditionsdetaljer

14 dage
Ukendt
Pladsholder for billede

Fra
Ikke tilgængelig

Nordatlantens vilde øer | Reykjavík til Edinburgh

Rejserute

Dit eventyr i korte træk. Daglige højdepunkter, inkluderede aktiviteter og valgfri ekstraudstyr, der gør det uforglemmeligt.

Oplev Islands moderne hovedstad

Vores nordatlantiske ekspeditionskrydstogt begynder i Islands kunst-, kultur- og historiepakkede hovedstad, Reykjavík. 

Hvis der er tid inden ombordstigning på M/S Maud, kan man spadsere en tur på Laugavegur med dens butikker og gallerier, tage til den imponerende Hallgrimskirkja eller det fascinerende Reykjavík Kunstmuseum.

Med så meget at udforske er det en god idé at komme tidligt for at deltage i et af vores tilkøbsprogrammer.

Ombord på M/S Maud kan man hente sin ekspeditionsjakke, se sin kahyt, møde ekspeditionsteamet og nyde sin første lækre middag, mens vi sætter kurs mod vores første opholdssted, Heimaey.

Hvaler, søpapegøjer og et dramatisk vulkanudbrud

Heimaey er den eneste af Vestmannaøerne, der er beboet. Øen ligger ud for Islands sydkyst og har en fascinerende historie, der involverer bortløbne slaver, mord, hævn, magi og barbareskpiraterne, og den har stadig ar efter et kraftigt vulkanudbrud i 1973, der nær ødelagde øen.

Besøg SEA LIFE Trust Beluga Whale Sanctuary og Puffin Rescue Centre og mød nogle af de ikoniske dyr. Og husk at se vulkanen Eldfell – “ildbjerget”. Det er anstrengelsen værd at vandre til toppen, hvorfra der er en imponerende udsigt over byen nedenfor

Porten til spektakulære Snæfellsnes

Det føles, som om tiden er gået i stå i Stykkishólmur, der er en lille fiskerby i bugten Breiðafjörður, hvor farverige huse står i kontrast til bjergene i baggrunden.

I nærheden finder man Snæfellsjökull Nationalpark med den fantastiske, isdækkede Sn’fellsjækull-vulkan på halvøens vestlige spids. Den kaldes Lille Island på grund af dens varierede landskaber.

Ved nationalparken kan man besøge Djúpalónssandurs sorte sandstrand og basaltklipperne ved Lóndrangar. Prøv også at køre i en snowcat til toppen af isbræen Snæfellsjökull eller tag på en guidet vandretur på kysten med en afstikker til en isbræhule.

En betagende strand, vandfald og høje fugleklipper

Patreksfjörður er uforglemmeligt smuk. Her lærer vi noget om fiskeritraditioner i Europas vestligste by.

Udforsk det omkringliggende område på en vandretur gennem fjordene eller besøg Rauðasandur-stranden for at se sæler. Man kan også deltage i en tur til Dynjandi-vandfaldene – seks vandfald, der tilsammen udgør Vestfjordenes største og mest spektakulære vandfald.

Selv om vi er uden for ynglesæsonen er Látrabjarg stadig spændende for fugleentusiaster. Fugleklippen, der er cirka 427 meter høj og over 12 kilometer lang, er en af Europas største, og det er et vigtigt yngleområde for søpapegøjer, suler, lomvier og alke om sommeren.

Udforsk det nordvestlige Island med ekspeditionsstil

En af de bedste ting ved ekspeditionssejlads er følelsen af frihed. Vi planlægger at tilbringe dagen i Islands nordvestlige region, men da forholdene kan variere, er intet givet på forhånd. Stol på, at kaptajnen og ekspeditionsteamet finder de bedste muligheder for eventyrlige oplevelser.

Vi tager måske på land i skibets små ekspeditionsbåde for at vandre eller rydde op på stranden. Eller måske sætter vi skibets kajakker i vandet. Hvis vi spotter en hvalflok, mens vi sejler, bliver vi måske hængende og nyder synet. Vær klar til lidt af hvert!

Man kan også deltage i ekspeditionsteamets foredrag, besøge videnskabscentret, få tip fra skibets professionelle fotografer eller synke ned i et boblebad!

Se dramatiske, golde landskaber og vandfald

Nyd synet af snedækkede tinder, mens vi sejler i Eyjafjörður, der er Islands længste fjord. Det er et af de bedste steder i Europa til at se pukkelhvaler, hvidnæsede delfiner og marsvin. Spejd efter spækhuggere, blåhvaler og finhvaler.

Det nordlige Islands største by, Akureyri, ligger for enden af en fjord. Her kan man nyde oaserne i en botanisk have og besøge førsteklasses spisesteder og museer.

Længere væk kan man besøge det ikoniske Goðafoss-vandfald, hvor det turkisblå hav slår mod de sorte klipper. Man kan også spejde efter edderfugle og strømænd ved Mývatn, der er et af Islands mest aktive vulkanområder.

Oplev en betagende udsigt og kryds den nordlige polarcirkel

Grímsey, der er en fjerntliggende, vindomsust og utrolig smuk ø, er hjemsted for et væld af dyr inklusive søpapegøjer og er fuld af myter og legender.

Grímsey er højst sandsynligt bedst kendt for sin beliggenhed tæt på den arktiske polarcirkel. Resten af Island ligger syd for Polarcirklen. Man kan krydse linjen og hoppe over til Arktis og tilbage!

Inden 2050 vil Grímsey ligge uden for det arktiske område, da Den arktiske Polarcirkel kryber nordpå med cirka 14 meter om året.

Vandfald og dyreliv i særprægede Seyðisfjörður

For enden af en dyb fjord med maleriske bjerge og vandfald ligger den særprægede by Seyðisfjörður. Farverige træhuse pryder gaderne, mens der på regnbuevejen med det passende navn, er livlige fotomuligheder.

Gå hen til en usædvanlig lydskulptur, Tvisongur, eller tag på en længere vandretur i bjergene over byen. Man kan også besøge Skalanes, der er et privat naturreservat med rensdyr, polarræve og mink. Her kan man spejde efter store kobbersnepper, hjejler og jagtfalke, der er Europas største falk.

Udforsk den vilde og forrevne ø Eysturoy

Lille Runavik er en blomstrende by på den færøske ø Eysturoy. Den ligger på Skálafjørður-fjordens østlige side og har været havneby i mange århundreder. Også vikingerne lagde til her.

Tag med ekspeditionsteamet på en kajaktur i Skálafjørður, der med sine 14 kilometer er Færøernes længste fjord, eller udforsk en af de mange vandreruter. Man kan følge den relativt nemme sti gennem det lyngrige hedeområde rundt om søen Toftavatn, der er kendt for sit fugleliv. Gå en tur op til den nærliggende bakke til en fantastisk udsigt til de omkringliggende, grønne tinder. Udnyt muligheden for at strække benene, inden vi sejler til Streymoy, der er den største af Førøerne.

Et besøg på Streymoy, Færøernes største ø

Tórshavn ligger på Streymoy, der er den største af Færøerne. Tórshavn blev grundlagt af nordboere i det 10.  århundrede og er en af Nordeuropas ældste hovedstæder.

Vi går i snoede, brostensbelagte gyder og forbi farverige huse med græstørvsbelagte tage. På museerne kan man lære noget om byens oprindelse og om Færøernes flora, fauna og geologi.

Godt 800 meter uden for byen bruser Svartafoss-vandfaldet over mosklædte sten. På en spadseretur ved havet kan man spejde efter edderfugle og den karakteristiske, færøske stær med beige-prikkede vinger.

Oplev livet i hovedstaden på Skotlands nordligst beboede øer

Vi lægger til i Lerwick, Shetlandsøernes hovedstad, for at udforske den venlige, victoriansk-påvirkede fiskerby.

Gå en tur i de smalle gader for at opleve små butikker, der sælger Shetlands-whisky, uldtrøjer og fudge. Ved den gamle havnefront ligger Shetland Museum, der dykker ned i områdets rige historie. I nærheden findes Fort Charlotte og det storslåede rådhus.

Den brede ø har bemærkelsesværdige jernalderbyer og Croft House Museum, hvor man kan lære noget om de lokale husmænds hårde liv.

Hav kikkert ved hånden, da vi måske ser spættede og gråsæler på Lerwicks strande samt stedets fugle som rødstrubede lommer, rødben og spover.

Et smukt ophold for fugleentusiaster

Vores sidste ophold på Shetlandsøerne er fjerntliggende Fair Isle, der er kendt for sine fugle og strik.

Øen, der er en magnet for fugle- og dyrefotografer, er hjemsted for 27 fuglearter. Det er et vigtigt opholdsted for trækhavfugle, der tiltrækkes af de røde sandstensklipper, grønne marker og lyng.

Deltag i en vandretur på klippetoppene med ekspeditionsteamet. Øen har 65 indbyggere, og på museet kan man få en fascinerende indsigt i livet og historien her. Man kan støtte Fairs Isles beboere ved at købe ægte Fair Isle-strik direkte fra producenterne.

Hvis landgang ikke er mulig, er den smukke sejlads lige så spektakulær.

Nyd en afslappende dag, mens vi sejler til Edinburgh

Det er vores sidste dag til søs, og ekspeditionskrydstogtet nærmer sig hurtigt sin afslutning. Få mest muligt ud af skibets faciliteter, inden vi ankommer til Edinburgh.

Der er tid til at læne sig tilbage og udveksle historier om vores eventyrlige oplevelser indtil nu. Fra dækket kan man spejde efter havfugle og det vidunderlige liv i havoverfladen. Man kan endda slappe af i et boblebad imens. Man kan også besøge videnskabscentret og ekspeditionsteamet, der gerne besvarer spørgsmål.

Oplev charmerende og højtelskede Edinburgh

Vores ekspeditionskrydstogt slutter efter ankomst til Edinburgh. Efter London er Skotlands hovedstad Storbritanniens mest besøgte by, og man forstår hurtigt hvorfor. Med gader, der er gennemsyret af historie, og en blomstrende kulturscene, har Edinburgh en perfekt balance mellem det traditionelle og det moderne.

Hvis man har tid, skal man ikke tøve med at bruge den tid, som fascinerende Edinburgh fortjener. Udforsk mystiske, snoede gyder og elegante rækkehuse og tjek nogle af de mange butikker, barer og restauranter. Få en fantastisk udsigt over byen fra det majestætiske Edinburgh Castle, hvor man kan se Skotlands kronjuveler og den berømte Stone of Destiny.

Inkluderede aktiviteter

Disse aktiviteter er inkluderet i din rejse. Datoer og tidspunkter bekræftes tættere på afrejsen, du skal blot reservere din plads efter booking.

Hvad er der ellers inkluderet?

Ikke inkluderet?

  • Internationale flyrejser

  • Rejseforsikring

  • Bagagehåndtering

  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere

  • Tilkøbsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam

Vores Island skib

Få en forsmag på livet om bord på de skibe, der sejler på denne rute

Pladsholder for billede

Få 1500 kr. rabat på din første ordre

Bliv en del af over en million abonnenter – nyd-guider, eksklusive tilbud og live spørgsmål og svar med eksperterne.

Læs venligst vores vilkår og betingelser og privatlivspolitik for yderligere information.