Galápagosøerne – ni af de bedste øer og Machu Picchu

15-day all-inclusive Galápagos expedition cruise from Lima to Quito

2500x1250_gettyimages-167202333.jpg
day9_floreana-oya-galapagos-hgr-143585-foto_shutterstock.jpg
 Flamingo on Santa Cruz Island, Galápagos Island, Ecuador. Credit:  Andres Ballesteros
isabela-island-galapagos-wildlife-photography.jpg

Besøg storslåede Machu Picchu og ni af de mest fortryllende af Galápagosøerne på denne kombinerede oplevelse til lands og til vands.  

Se Galápagosøernes unikke dyr – fra kæmpeskildpadder til havleguaner – mens vi besøger øerne Baltra, Santa Cruz, Isabela, Fernandina, Floreana, Santiago, Rábida, Bartolomé og Genovesa.

Lær noget om de fantastiske øer og Charles Darwins forskning af ekspeditionsteamets eksperter, der er lokale naturguider.

Oplevelser til lands i Sydamerika 

Første del af vores eventyrlige oplevelse foregår på land. Vi starter i Perus pulserende hovedstad Lima og flyver til Cusco, der var centrum for inkariget, hvor vi udforsker de mange kulturelle og arkitektoniske vidundere. Herefter kører vi op til Den hellige Dal med et luksuriøst tog til det imponerende bjergcitadel Machu Picchu, inden vi tager tilbage til Cusco og flyver til charmerende Quito – "byen, hvor det altid er forår". 

De utrolige Galápagosøer 

Efter udforskningen af Quitos historiske centrum på en guidet tur, rejser vi til Galápagosøerne og får uforglemmelige oplevelser til søs. Rejseplanen fører os til ni fantastiske øer: Baltra, Santa Cruz, Isabela, Fernandina, Floreana, Santiago, Rábida, Bartolomé og Genovesa. Her ser vi maleriske landskaber med en række forskellige økosystemer og mange af de dyrearter, der har gjort øerne så berømte. På det aktive krydstogt og med et ekspeditionsteam af lokale guider på skibet kommer vi tættere på de mange naturvidundere i vores små ekspeditionsbåde (panga-både), kajakker og glasbundsbåd.

Vigtige ekspeditionsdetaljer

15 dage
Internationale flyrejser inkluderet
Pladsholder for billede

Fra
Ikke tilgængelig

Ni af de bedste øer og Machu Picchu

Rejserute

Dit eventyr i korte træk. Daglige højdepunkter, inkluderede aktiviteter og valgfri ekstraudstyr, der gør det uforglemmeligt.

Vores eventyrlige oplevelser gamle og moderne Lima

Velkommen til Peru, der er et af Sydamerikas mest fascinerende lande!

Hvis der er tid efter ankomsten til Lima, kan man for eksempel bare spadsere en tur rundt i gaderne for at lære byen at kende og se det, der lige fanger øjet.

Eller gå en tur ved havet på strandpromenaden i det eksklusive Miraflores-kvarter. Her ligger mange restauranter, caféer og butikker. Lima betragtes som Latinamerikas madhovedstad, så spis nogle lokale retter som ceviche, der er rå fisk marineret i limejuice med løg og chili.

Oplev Limas historiske centrum og mere

Efter morgenmaden tager vi en byrundtur i Lima – inklusive frokost. Turen introducerer os til Limas historiske centrum, der er fyldt med elegant spansk koloniarkitektur og er på UNESCOs verdensarvsliste, og andre interessante steder i Lima. Vi besøger også det fascinerende Museo Larco, der har landets bedste private samling af præcolumbiansk kunst.

Efter halvdagsudflugten er der endnu mere tid til at nyde den mangefacetterede by. Se en af byens store pladser eller find en restaurant, hvor man kan spise regionale specialiteter inden endnu en overnatning på hotellet.

Udforsk inkarigets gamle centrum

Om morgenen flyver vi til Cusco, der er Inkarigets gamle centrum. En guide tager med os til check-in på hotellet, inden vi går en guidet tur i den gådefulde by.

Vi ser imponerende inkatids-bygninger, der står i kontrast til de udsmykkede bygninger fra den spanske kolonitid. Besøg det ceremonielle sted Sacsayhuaman fra det 15. århundrede eller oplev den spanske Santo Domingo-kirke - et kloster, der er bygget på ruinerne af Koricancha, der var inkaernes Soltempel. Efter rundvisningen til seværdighederne i den kulturelle og arkitektoniske perle kan man vende tilbage til hotellet til aftensmad.

Oplev Inkarigets forsvundne by

Tidligt om morgenen kører vi til Ollantaytambo i den hellige dal, hvor vi tager med et tog, der ad en smal jernbane kører gennem et fantastisk højlandslandskab op til Machu Picchu.

Efter cirka to timer stopper vi i den lille by Aguas Calientes og kører den korte strækning med bus til Machu Picchu – Inkarigets såkaldte forsvundne by.    

Vi får en guidet tur i den engang skjulte by og beundrer murene, terrasserne og ramperne, der er skåret ud i klipperne. Nyd den fredelige atmosfære i Machu Picchu og udsigten over lavlandsjunglen fra den højtliggende by.

Efter frokost vender vi tilbage til Cusco til vores sidste overnatning på hotellet.

Oplev pulserende Quito

Dagen begynder med morgenmad på hotellet. Derefter kører vi til lufthavnen for at nå morgenflyet via Lima til Ecuador. Vi ankommer i Quito om eftermiddagen.

Med en højde på 2.850 meter over havoverfladen er Quito verdens næsthøjest beliggende hovedstad, og dens største trækplaster er den udsøgte gamle bydel, der blev grundlagt på en gammel inka-bosættelse. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste og er fuld af velbevaret koloniarkitektur, herunder farverige pladser, storslåede kirker og smukke monumenter.

Besøg eventuelt Calle La Ronda, der er en gammel gågade med spor efter de digtere og kunstnere, der har boet her. Gaden er fyldt med butikker og caféer, og der er gode muligheder for at købe kunsthåndværk.

Tag over Ækvator ved “Byen midt i verden”

Vi nyder en guidet tur i Quitos bemærkelsesværdige gamle bydel, der er et af Sydamerikas største og bedst bevarede kvarterer fra kolonitiden. I de smalle brostensbelagte gader, kan man beundre arkitekturen og smage lækker chokolade, der er fremstillet af den fineste, ecuadorianske kakao.

Herefter tager vi til “Byen midt i verden”, der ligger cirka 26 km nord for Quito. Efter frokost besøger vi det berømte monument, der optegner Ækvators imaginære linje. Tag et foto, når vi står med den ene fod på den nordkugle halvkugle og den anden fod på den sydlige.

Gør klar til at udforske de spektakulære Galápagosøer

Den eventyrlige rejse på land i Sydamerika nærmer sig sin slutning, og det er det tid til at gå ombord på rejsens næste del. Efter morgenmaden er der en kort flyvetur til Isla Baltra i den spektakulære Galápagosøgruppe. Transporten kører direkte til havnen, hvor det komfortable ekspeditionsskib M/S Santa Cruz II venter.

Om eftermiddagen begynder vores udforskning af Galápagosøerne langs Santa Cruz’ nordkyst hen mod de fascinerende landskaber i Cerro Dragón – dragebakken – hvor vi går i land. Første del af turen går forbi en brakvandslagune, hvor der er vadefugle og store caribiske flamingoer. Længere inde i landet er der fra stien en smuk udsigt over bugten og de vestlige øer, og der er en chance for at få øje på nogle landleguaner.

Spejd efter ikoniske dyrearter på kysten og i havet.

Dagens oplevelser begynder ved Punta Vicente Roca på Isla Isabelas nordvestlige spids. Efter morgenmaden udforsker vi kysten i ekspeditionsbåde (panga-både) og lærer noget om områdets dramatiske geologi fra naturguiderne.

Klippen er ynglested for adskillige fuglearter, så spejd efter galápagosskarven, galápagospingviner og suler. Hvis vejret tillader det, kan man snorkle langs klipperne, hvor man kan se grønne havskildpadder, klumpfisk og pelssæler.

Om eftermiddagen udforsker vi Isla Fernandina, der har et unikt miljø og en stor bestand af havleguaner. Hold udkig efter søløver, røde klippekrabber, høge og pingviner ved kysten.

Mød Galápagosøernes berømte kæmpeskildpadder

I dag udforsker vi Isla Santa Cruz. Om morgenen går vi fra borde ved Puerto Ayora for at besøge Charles Darwin Research Station.

På et gigantisk opdræt af skildpadder kan man se nyligt udrugede skildpaddeunger og Darwins berømte finker. Det var de fugle, han brugte som grundlag for sin evolutionsteori. Der er også en imponerende skov med figenkaktusser, hvor mange landfugle holder til.

Nyd et køligere klima over frokosten i det frodige højland, hvor kæmpeskildpadderne trisser rundt og gumler på græs og vælter sig i vandhullerne.

Der er tid til endnu en aktivitet – for eksempel bjergvandring eller besøg på en sukkerplantage.

Oplev Galápagosøernes historie og undervandsdyreliv

Efter morgenmaden nyder vi en ekspeditionsbådtur gennem kanalerne ved Isla Floreanas nordlige bred, inden vi ser den utrolige udsigt over øen fra Baroness Lookout. Senere lægger vi til i “posthus-bugten” for at se den historiske tønde, der har tjent som posthus i øgruppen i over to århundreder.

Efter frokosten udforsker vi vidunderne omkring den lille Isla Champion i et ekspeditionsfartøj eller vores glasbundsbåd. Her kan man snorkle på et af øgruppens bedste snorklesteder.

Herfra går turen videre til Punta Cormorant, hvor vi går en tur fra en strand med olivin-krystaller til en brakvandslagune, hvor man kan se cariberflamingoer, spidsænder og andre fugle.

Slap af og lad op

Slap af ombord, mens vi ligger for anker ved Isla Baltra. Efter fire dage med udforskning af Galápagos’ unikke natur og omgivelser holder vi en lille pause og lader op til de kommende dage. Gør brug af skibets mange faciliteter, læs bøger fra biblioteket, eller dyrk motion i motionsområdet. Bestem selv!

Om eftermiddagen er der landgang ved stranden Las Bachas på Isla Santa Cruz’ nordlige bred. Den fortryllende, hvide strand med turkisblåt vand er et fantastisk sted at holde udkig efter Galápagos’ ikoniske dyreliv som flamingoer og havskildpadder. Nyd en svømme- eller snorkletur, inden vi tager tilbage til skibet, hvor vi får en briefing om næste dags ekspedition.

Se ikoniske dyr og spektakulære landskaber

Vi udforsker Isla Santiagos uberørte strande og maleriske landskaber. Nyd Buccaneer Coves imponerende klipper på den nordvestlige kyst, der er hjemsted for et stort antal havfugle og søløver. Nyd naturen på en række vandaktiviteter – blandt andet synet af fantastiske klippeformationer som ‘Elefantklippen’ og ‘Biskoppen.’

Om eftermiddagen tager vi til Puerto Egas, der er et af øens bedste steder at besøge. Oplev kolonier af Galápagosøernes pelssæler og eksotiske fugleliv på en udflugt. Man kan svømme eller snorkle langs de klippefyldte kyster - ofte i selskab med havskildpadder.

Nyd Galápagosøernes seværdigheder og lyde

Dagens program begynder på den lille Isla Rábida ud for Isla Santiagos sydkyst. Tag med på en spændende tur i ekspeditionsbåde langs kysten for at udforske øens fascinerende, rødfarvede strand. Nyd udsigten og lydene fra en søløvekoloni og spejd efter havleguaner, spottedrossel, gul sanger og arter af Darwins finker.

Om eftermiddagen sejler vi til Bartolomés gyldne sand, der er domineret af den imponerende Roca Pináculo. Man kan svømme eller snorkle ud for stranden, opleve havets farverige dyreliv fra en glasbundsbåd eller spejde efter galápagospingviner på bredden. Gå en tur op til ​øens top til en fantastisk udsigt.

Oplev et fugleparadis og tag en forfriskende dukkert

I dag udforsker vi Isla Genovesa. Vi begynder med en stejl, men kort klatretur – kun 27 m – op ad Prince Philip’s Steps – El Barranco – for at nå et fladt og klippefuldt plateau. Når vi er fremme, kan man gå stille og spejde efter store kolonier af nazcasuler, rødfodede suler, store fregatfugle og stormsvaler. Bagefter – eller i stedet for – kan man ro en tur i en havkajak.

Om eftermiddagen går vi i land på den smukke strand i Great Darwin Bay for at svømme. Efter et opkvikkende dyp går vi en tur og ser på de hundredvis af øfugle eller slapper af på stranden, svømmer, snorkler eller ror i kajak.

Se kæmpeskildpadder i naturen

Vi begynder vores sidste morgen på den nordlige bred af Isla Santa Cruz. En tør landgang ved en passagerkaj og en bustur til øens højtliggende region fører til ekspeditionskrydstogtets sidste højdepunkt – kæmpeskildpadder i det fri.

Øens vindblæste skråninger bliver brugt som reservat og er hjemsted for to kæmpeskildpaddearter. Disse frodige højlande omfatter også tætte skove med Galápagosøernes tusindfryd, orkideer og ananas.

Efter besøget kører vi direkte til Baltras lufthavn og flyver til Guayaquil eller fortsætter til Quito mod flere eventyrlige oplevelser.

For at udforske mere af Ecuador kan man forlænge opholdet og deltage i et af vores tilkøbsprogrammer efter sejladsen.

Hvad er der ellers inkluderet?

Hotel

To overnatninger og morgenmad i Lima, to overnatninger og morgenmad i Cusco og to overnatninger og morgenmad i Quito inden ekspeditionskrydstogtet. Aftensmad på dag tre til seks.

Ikke inkluderet?

  • Internationale flyrejser

  • Rejseforsikring

  • Bagagehåndtering

  • Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam

Vores Galápagosøerne skib

Få en forsmag på livet om bord på de skibe, der sejler på denne rute

Pladsholder for billede

Tilbud

Nyd tidsbegrænsede besparelser på udvalgte sejladser. Kan kombineres med udvalgte tilbud.

Få 1500 kr. rabat på din første ordre

Bliv en del af over en million abonnenter – nyd-guider, eksklusive tilbud og live spørgsmål og svar med eksperterne.

Læs venligst vores vilkår og betingelser og privatlivspolitik for yderligere information.