Oplev de syv pingvinarter i Antarktis
Pingviner er nogle af de første dyr, man tænker på, når man forestiller sig Antarktis. Men af de 17 pingvinarter, der findes i verden, er det kun syv, der faktisk lever på selve Antarktis. Læs mere om pingvinerne på Antarktis!
Adeliepingvin
Adeliepingviner tilbringer vinteren i havene omkring Antarktis og resten af året på de mange små kystnære øer. Adeliepingviner er meget nemmere at spotte fra forår til efterår. Om vinteren tilbringer de det meste af tiden i vandet langs kysten.
Adeliepingviner spiser hovedsageligt små havdyr som krill, men de kan også jage små fisk og af og til blæksprutter. Det er næsten umuligt at skelne mellem hanner og hunner blandt adeliepingvinerne, og deres levevis giver kun få ledetråde. De er nemlig særdeles ligestillede, idet begge forældre tager lige stor del i pasningen af ungerne. De søde dyr er faktisk fantastiske dykkere og kan dykke helt ned til 175 meter, når de er på jagt efter føde. Og det er faktisk ikke engang det hele – faktisk kan adeliepingviner tilbagelægge op til 300 km tur-retur for at finde føde.
Rempingvin
Hvis man forestiller sig, at mønstrene på disse pingviners hoved er en lillebitte hjelm, så giver deres navn mening. De har et lille bånd af sorte fjer, der løber fra de sorte aftegninger på toppen af hovedet, ned over den hvide underside af hagen og tilbage op – præcis som hageremmen på en cykelhjelm.
Deres parringsritualer kunne lige så godt stamme fra en sæbeopera med pingviner. Hannerne kæmper om at finde de allerbedste reder og venter derefter på, at deres mage ankommer. Hvis en han ikke kan finde en rede, der falder i hans smag, kan han forsøge at jage de par væk, som allerede har fundet en. Når han har fundet en rede, giver han sin mage fem dage til at dukke op, og så går han videre. Hvis hans oprindelige mage finder ham sammen med en anden hun, vil hunpingvinerne kæmpe om hans gunst. Det hele er meget dramatisk.
Æselpingvin
Æselpingviner er de hurtigste i pingvinernes verdenen. Selv om de ikke er særligt gode til at løbe, kan de svømme virkelig hurtigt: Når de dykker, kan de nå hastigheder på op til 35 km/t. De bruger det meste af dagen på at jage krill, blæksprutter og fisk.
Æselpingviner er lidt større end en gennemsnitlig pingvin, men langt mindre end kejserpingviner. Alligevel er de den tredjestørste pingvinart og vejer normalt omkring 5,5 kg.
Æselpingvin på Cuverville Island, Antarktis
Kongepingvin
Kongepingviner ligner kejserpingviner, med farvestrålende fjerdragt, der fremhæver deres sort-hvide mønster. Det er dog værd at bemærke, at kongepingvinens sorte fjerdragt ikke er så mørk som hos andre pingvinarter og måske snarere kan beskrives som mørkegrå. Kongepingvinen er den næststørste pingvinart.
Kongepingviner lever meget længere nordpå end kejserpingviner, og de tilbringer kun en del af året på selve Antarktis. De yngler i store kolonier, men kan lade ungerne være alene om vinteren. Det er i dennperiode, at mange kongepingviner kan ses på vej mod den nordlige del af Den Antarktiske Halvø.
Makaronipingvin
Hvis kejserpingviner og kongepingviner er stilfulde, er makaronipingviner excentriske. De er små og kompakte, og deres mest karakteristiske træk er deres lyse, strittende, orange øjenbryn. Markeringerne, der ligner øjenbryn (kaldet kamme), er faktisk ret almindelige i pingvinverdenen, men de er som regel lysegule.
Der er masser af makaronipingviner – faktisk er der grund til at tro, at det er den mest talrige pingvinart. De lever ikke på Antarktis året rundt, men når de rejser til deres sydligste punkter, kan de nå frem til nogle af de øer, der omgiver kontinentet.
Springpingvin
Springpingvinerne er en af de mere farvestrålende pingvinarter. Der er prydet med gule øjenbryn, som de bruger til at tiltrække en mage. Normalt er disse isglade fugle 40 til 45 cm høje og svømmer rundt mellem De Subantarktiske Øer. Se dem ryste på hovedet ekstremt hurtigt, så deres gule bryn ligner en glorie.
Pingvinarten har fået sit navn efter dens karakteristiske måde at bevæge sig på. Som navnet antyder, springer pingvinerne gerne fra sten til sten i de mere klippefyldte områder på De Nordlige Antarktiske Øer. Selv om de aldrig kommer så langt sydpå, at man kan finde dem på selve Antarktis, kan rejsende alligevel få et glimt af dem på vej mod Sydpolen.
Kejserpingvin
Kejserpingviner er de største, modigste og bedst klædte af alle pingvinarter. De er imponerende store og kan blive op til 1,2 meter høje og veje op til 45 kg. Dermed rager de højt op over de andre pingviner. De har også de mest maleriske farver – ud over den velkendte pingvin-smoking har de også lysegul og orange fjerdragt langs hovedet, halsen og brystet.
De enorme pingviner bruger flokken til at klare sig igennem den antarktiske kulde. De klynger sig sammen for at holde varmen og skiftes til at stå uden for gruppen. På den måde får alle en fair chance for at stå på den varmeste plads helt inde i midten. Det mest interessante ved kejserpingviner er dog deres ynglevaner. De yngler udelukkende på havisen, og de fleste kejserpingviner sætter faktisk aldrig foden på land.
Kolonierne af kejserpingviner ligger i den sydlige del af Antarktis i områder, som HX Expeditions ikke sejler til.
Se pingviner fra en suites balkon
Sejl med stil i en ekspeditionssuite. Efter en dag på opdagelse kan man vende tilbage til en oase på havet – komplet med egen balkon, loungeområde og walk-in-garderober. Prioriteret ombordstigning, gourmetmåltider, premium-drikkevarer, tøjvask og meget mere er inkluderet som standard for rejsende i suiter. Læs mere om HX-suiterne




