1896:

Den første ekspeditionsrejse

Det hele begyndte i 1896. Om bord på dampskibet D/S Lofoten satte vi kurs mod et mål, som kun få vovede at give sig i kast med – at sejle fra Hammerfest til Svalbard i en tid, da det nordlige Arktis knap nok var kortlagt, og landskaberne endnu var et mysterium for de fleste.

Rejsende gik i land på Bjørnøyas ismarker, studerede det uspolerede dyreliv og satte benene på steder, hvor kun få før havde været.

De tidlige ekspeditioner dannede grundlaget for det, HX nu står for - modstandsdygtighed, aktiv udforskning og oplevelsesrejser med omtanke, der tager udgangspunkt i virkelige oplevelser.

130 år senere sejler vi stadig i polarhavene – og bringer moderne opdagelsesrejsende ansigt til ansigt med de samme forrevne tinder og skyhøje gletsjere, der i sin tid fascinerede dem, der var modige nok til at gå i land her.

1893–1896:

Nansens ånd

HX' ekspeditionshistorie er knyttet til en af Norges største polar-pionerer - Fridtjof Nansen.

Nansen fulgte ikke den velkendte vej. Under sin dristige ekspedition med skibet Fram lod han skibet fryse fast i den arktiske is, idet han stolede på, at strømmen ville føre ham tættere på Nordpolen. Tre år fulgte - fanget i isen i kamp mod naturens kræfter, og til sidst nåede han længere mod nord på ski, end nogen nogensinde før havde nået – 86°14′N.

Tankegangen – vedholdende, videnskabelig og tilpasningsdygtig – lever fortsat i HX.

To af vores skibe hylder hans arv: M/S Fram og M/S Fridtjof Nansen – en konstant påmindelse om, at ægte opdagelsesrejser ikke er et glansbillede. De er rå og altid på naturens præmisser.

1897:

Otto Sverdrups sikre hånd

I 1897 indvilligede den legendariske norske opdagelsesrejsende Otto Sverdrup i at blive kaptajn på vores første skib, S/S Lofoten. Sverdrup, der var kendt for sin rolige autoritet og evne til at navigere i isdækkede have, var Fridtjof Nansens betroede kaptajn under deres dristige ekspedition i årene 1893-1896.

Da Nansen forlod Fram for at forsøge at nå Nordpolen over isen, var det Sverdrup, der stod ved roret og sørgede for besætningens sikkerhed gennem de lange, barske år, da skibet lå fastlåst i isen.

Sverdrup førte senere Fram på sin egen ekspedition for at kortlægge store, ukendte områder i den canadiske del af Arktis. Generationer senere sejler vi også i den canadiske del af Arktis, og hver eneste rejse viderefører arven fra polarforskere som Sverdrup – modige, udholdende og altid klar til at gå skridtet videre.

1903–1906:

I Amundsens kølvand

Et andet navn, der for altid er forbundet med HXs ånd: Roald Amundsen.

I 1903 tog Amundsen kampen op mod den legendariske Nordvestpassage om bord på træskibet Gjøa – en rute, som utallige opdagelsesrejsende før ham havde forsøgt at gennemføre uden held. Men i modsætning til andre lyttede han. Han lærte overlevelsesteknikker af den oprindelige befolkning - at mestre slædehunde og at tilpasse sig Arktis.

I 1906 skrev Amundsen historie som den første, der sejlede gennem hele Nordvestpassagen – en bedrift, der er så sjælden, at der fortsat er flere mennesker, der har besteget Mount Everest, end der har gennemført denne sejlads.

Nu sejler vi i de samme isfyldte farvande og giver moderne opdagelsesrejsende mulighed for at følge i Amundsens kølvand – og skrive deres egen historie midt i den arktiske vildmark.

1911:

Kapløb mod Sydpolen

I 1911 havde norske Roald Amundsen sat sig for at nå Sydpolen.

Mens andre satte deres lid til råstyrke, satsede han på færdigheder – ved hjælp af slædehunde, ski og et indgående kendskab til overlevelse i polarområderne, som han havde tilegnet sig under sin rejse gennem Nordvestpassagen, nåede han som den første frem til Sydpolen og satte det norske flag på verdens sydligste punkt.

Det er den samme dristige ånd, der nu præger HX's ekspeditioner til Antarktis. Vi tager rejsende med om bag de klassiske postkortmotiver – helt ind i hjertet af Antarktis' skyhøje gletsjere og isklædte landskaber, hvor man kommer tæt på sjældne dyr.

1920–1990:

Styrkelse af vores mission

Gennem hele det 20. århundrede fortsatte HX med at udforske nye områder – og åbnede ruter i hele Arktis. I begyndelsen af 1950'erne blev klassesystemet afskaffet på skibene, hvilket gjorde opdagelsesrejser mere tilgængelige for alle.

Samarbejdet med videnskabsfolk, forskere og naturforkæmpere blev styrket, hvilket dannede grundlaget for årtiers klimaforskning og miljøforvaltning.

Ved århundredskiftet havde HX etableret sig som en pioner i Arktis, hvor en medfødt trang til at udforske og en voksende bevidsthed om bæredygtighed var retningsgivende for alt, hvad vi foretog os.