Den hvide vandrer
Tudor Morgan har brugt mere end 25 år på at rejse i det 7. kontinent, hvilket gør ham til en af Hurtigruten Expeditions' mest erfarne ekspeditionsledere i Antarktis.
JOCELYN PRIDE
Indgraveringen på Tudor Morgans polarmedalje fra dronningen lyder: "For sine tjenester til videnskaben om og bevarelsen af Antarktis". I mere end 25 år hos British Antarctic Survey and Antarctic Heritage Trust, og som repræsentant for den Internationale organisation for Antarktis-turoperatører (IAATO), har han udforsket dette store og mystiske kontinent. I sin rolle som ekspeditionsleder for Hurtigruten Expeditions er Tudor dedikeret til at gøre hver eneste rejsendes Antarktis-oplevelse meningsfuld.
HVAD HAR ANTARKTIS LÆRT DIG?
"At have tålmodighed, være realistisk og få mest muligt ud af det, du har lige nu".
– Tudor Morgan
Hvad førte dig til Antarktis første gang?
Som waliser var jeg som barn omgivet af alle mulige salgs antarktiske monumenter og mindesmærker. Cardiff har meget stærke forbindelser til polarområderne, fordi man har sponsoreret en masse tidlige ekspeditioner og leverede kul. Dengang var det den højeste varmegivende antracit – den tids raketbrændstof. Min far plejede at tage mig med på en vandcykel i den lokale sø, hvor galionsfiguren fra Robert Scotts Terra Nova-skib blev udstillet i det lille minifyrtårn. Dette gjorde mig bevidst om den heroiske opdagelsestid, og jeg vidste, at jeg på en eller anden måde ville arbejde inden for det felt.
Hvad er det mest spændende ved at være ekspeditionsleder hos Hurtigruten Expeditions?
På kort sigt er det at vågne op om morgenen og se det, der er foran dig. Spændingen består i at tænke, at vi kan tage herhen, vise vores gæster dette eller noget andet og forventningen om at se pupillerne i deres øjne udvide sig af begejstring. På længere sigt er investeringen i bæredygtighed spændende. Vores nye skibe, M/S Roald Amundsen og M/S Fridtjof Nansen, er de reneste og grønneste ekspeditionsskibe, man kan sejle med. At arbejde for en virksomhed, der passer til mit værdisæt, er vigtigt for mig.
Som ekspeditionsleder, hvad stræber du da efter med hensyn til rejseplanen?
At gå efter wow-faktoren ved at arbejde tæt sammen med kaptajnen og skibets ledelse for at forsøge at komme til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Selvom vi ser på rejseplaner to til tre år ude i fremtiden, holder miljøet altid trumfkortet med hensyn til alt, hvad vi gør. En del af udfordringen er at se på hver enkelt situation og evaluere, hvad vi kan lave. Kan vi ro i kajak? Kan vi tage på sneskovandring? Kan vi tage på vandretur? Hvor er det bedste udsigtspunkt? Har vi vores medarbejdere på de rigtige steder i forhold til at give vores gæster den bedste oplevelse? Mit job består i konstant at gennemgå, overvåge og revurdere processen.
Hvad håber du, at dine gæster tager med fra deres antarktiske oplevelse?
At de tager hjem som ambassadører for Antarktis og siger, at det oversteg alle forventningerne. En del af tiltrækningen ved at være på fjerntliggende steder er forbundet med, hvorfor det er fjerntliggende. Hvordan gik det hen og blev sådan? At interagere med omgivelserne og rejse med et formål opfordrer folk til at få en mening ud af det, de oplever.
Hvad har Antarktis lært dig?
At have tålmodighed, være realistisk og få mest muligt ud af det, du har lige nu.
I det større perspektiv, hvorfor er Antarktis så vigtigt?
Hvis du ser på verden som et stort tandhjul, befinder Antarktis sig i midten. Det kontrollerer klimaer, det kontrollerer det friske vand, det giver liv. Som et kontinent er det supervigtigt i forhold til verdens økosystemer. I forhold til dets mystik, er det lidt som en Pandoras æske. Fordi der ikke rigtig bor nogen der, er det på en måde det manglende led i forhold til, hvordan verden fungerer. Det er det 7. kontinent – det forsvundne kontinent.
Har du en oplevelse fra Antarktis, som skiller sig ud fra resten?
Jeg har haft mange. At møde min kone var klart en af dem. Fra et arbejdsperspektiv er der dog en særlig nat, der straks dukker op i min hukommelse. Når de rette betingelser er til stede, tilbyder vi de rejsende chancen for at tage en overnatning i en lejr. Jeg var sammen med en lille gruppe rejsende i Marguerite Bay syd for den antarktiske cirkel. Vi satte teltene op et sted, der hedder Horseshoe Island, og tog ud for at vandre. Vi kunne føle, hvor massiv og kæmpestor Antarktis er – lyset, stilheden, den afsides beliggenhed – velvidende at der var en sikkerhed i, at vores skib lå forankret tæt på. Senere satte jeg mig bare ned, nød den perfekte balance mellem naturscenerier og historie, og tænkte på, hvor heldig jeg var, at befinde mig på sådan et fantastisk sted. Og at være der, og dele det med de rejsende, var bare magisk.
Hvilke gode råd har du til en, der drømmer om et eventyr i Antarktis?
Hvis du har lyst til at tage af sted, så tag af sted. Vær fleksibel, for jo mere åbensindet du er, jo mere vil du få ud af det. Du går måske rundt med en interesse for dyr eller historie, men der er jo også videnskab, biologi, geologi, glaciologi. Antarktis har så meget at byde på. Man skal se det for at tro på det.