De ukendte helte

Hårdtarbejdende folk, der sørger for, at din rejse overgår alle forventninger. Vi præsenterer fire af Hurtigruten Expeditions' ukendte helte.

JOCELYN PRIDE

De ukendte helte

Omkring en tredjedel af besætningsmedlemmerne ombord på Hurtigruten Expeditions bliver sjældent set. De arbejder bag kulisserne og holder orden på skibet. Nu er det tid til at give deres oplevelser, præstationer og tanker om livet til søs lidt opmærksomhed.

Frank Hermansen – Maskinchef

Frank står for alt det tekniske – alt lige fra en kontakt der skal fikses i en kahyt til det store eftersyn af maskinrummet. Men han er selv den første til at erkende, at den vigtigste del af hans arbejde er at sammensætte et fantastisk team.

"På et skib er alle afhængige af, at alle arbejder sammen", fortæller Frank, der begyndte at arbejde som 1. maskinmester for Hurtigruten Expeditions i 2002.

"En stor del af vores arbejde foregår i fjerntliggende områder, hvor du er nødt til at kunne løse problemer på stedet og have styr på vedligeholdelsen. Der er 16 personer, der arbejder på skift i maskinrummet døgnet rundt".

Frank var med på den første ekspedition til Antarktis i 2002 og har siden da givet sit besyv med under konstruktionen af nye fartøjer – især M/S Roald Amundsen.

"Tilbage i 2002 havde vi seks lette fartøjer, så vi tog de seks reserveskruer. Alle seks blev ødelagt under det første krydstogt", fortæller Frank. "En af de største udfordringer er at vide, hvilke dele der nemmest går i stykker, og hvad der skal til for at reparere dem".

Frank blev født ind i en familie af søfolk, og havet er nærmest i hans blod. Hans store interesse for bæredygtighed førte ham til Hurtigruten Expeditions, og han er stolt af at være en del af en innovativ virksomhed, der går forrest på den miljøvenlige vej.

Ariane Roselle Abiada – førstekok

Ariane har kun arbejdet for Hurtigruten Expeditions i et år, men i den tid er hun blevet forfremmet fra andenkok til førstekok, har mødt hundredvis af pingviner og smagt mad, som hun aldrig havde hørt om før.

"Jeg kommer fra en provins i Filippinerne ca. 12 timer fra Manila, hvor alt er krydret og lavet med kokosmælk og ris", siger Ariane, som er den eneste kvinde i kabyssen ombord på M/S Fridtjof Nansen.

Ariane var inspireret af sin bedstemor og meldte sig til et madlavningskursus, inden hun søgte job på et krydstogtskib via et bureau i Filippinerne. "Jeg ville gerne gøre karriere og se verden", siger hun.

"En af de ting, jeg elsker ved at arbejde for Hurtigruten Expeditions, er, at der ikke er nogen barrierer. Jeg er fuldstændig accepteret".

Som førstekok er Ariane ansvarlig for den kolde buffet og nyder at anrette maden kunstfærdigt. "Der er en historie bag hver eneste ret, vi laver", siger hun. "Ingredienserne afspejler det sted, hvor vi sejler, hvilket gør den til noget helt særligt".

Arianes rolle har også åbnet hendes øjne for bæredygtighed. "Hver dag vejer vi madspildet, logger og sporer det", forklarer hun. "Vi bruger også mange flere plantebaserede fødevarer for at reducere madens klimamæssige aftryk".

Thor Christian Jacobsen – Overstyrmand

Uanset om det er en flok spækhuggere, der jager en sæl på styrbordssiden, nordlys der danser over dækket eller en isbjørn, der lige er dukket op i horisonten, så er Thors fokus på skibet og passagerernes sikkerhed. "Den mest udfordrende del af mit arbejde er, at finde det mindst ubelejlige tidspunkt til at gennemføre sikkerhedsøvelser", fortæller Thor, der blev en del af Hurtigruten Expeditions tilbage i 2017 efter at have arbejdet med containerskibe.

"Vi stiller en oplevelsesplatform til rådighed for de rejsende. Mange er ikke særlig bekendt med skibsfart, og så er det svært at forstå, at der er visse risici forbundet med det. De ved, at de kan regne med, at arbejdet bag kulisserne foregår".

Thor koordinerer skibets forskellige afdelinger og står for alle operationer og øvelser, der træner skibets håndtering af forskellige situationer, såsom hvis skibet går på grund, hvis der opstår brand, miljøkatastrofer, eller hvis en person falder over bord. "Alt hvad vi gør, forbereder os på at håndtere uventede situationer", fortæller Thor.

Thor rapporterer direkte til skibets kaptajn, og hans rolle indebærer også navigation og ruteplanlægning. Som så mange andre nordmænd er søfartshistorie en del af hans familie. "Jeg elsker havet, men jeg respekterer det også", udtaler han. "Man er nødt til at kunne forstå, hvad havet er i stand til at gøre".

Thor synes at det nye initiativ om at reducere CO2-udledning via hybridkraft er af stor betydning. "Det skaber en positiv følelse blandt alle ombord".

Roy Malabarbas – bådsmand

Hvis nogen havde hvisket Roy i øret, dengang han som dreng så skibe sejle forbi sit hjem i Filippinerne, at han en dag ville komme til at sejle zodiacbåde gennem isen i polarområderne, ville han have troet, det var en spøg. I dag sejler Roy ikke bare zodiacbåde, han er også bådsmand. "Hurtigruten Expeditions har givet mig mulighed for at få en karriere", siger Roy, der har en passion for dyreliv.

"Det er menneskene – skibsofficererne er som familie, de behandler mig så godt".

Roy blev en del af Hurtigruten Expeditions tilbage i 2010, hvor han begyndte at lære at sejle lette fartøjer på M/S Fram. "Jeg elskede det helt fra starten af", fortæller han. "Det er friheden til at tage de rejsende med ud i naturen og opleve dyrelivet. Hvalrossen er mit yndlingsdyr i det arktiske område og pingviner i Antarktis".

Som bådsmand ombord på M/S Fridtjof Nansen står Roy for sikkerheden og vedligeholdelsen af skibets 15 Zodiac-både. Derudover superviserer han de andre førere og gør bådene klar til de rejsendes udflugter.

"Vedligeholdelse er en udfordring", udtaler han. "Alt skal gøres klar og fungere hver dag, fordi alle vil ud og udforske, når man er et sted som Antarktis eller i det arktiske område".

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig