Den nordlige halvkugles hurtigst voksende gletsjer, Sermeq Kujalleq (Jakobshavngletsjeren), er en af de få udgange fra Grønlands iskappe, og isbræen bærer kompromisløst dens udledning mod havet og skubber dagligt 25 meter is ned i isfjorden. Det er i den grad en effektiv ismaskine, der producerer 20 millioner ton is årligt. Det er store tal selv for store isbjerge.

I aften er jeg kommet for at høre dem synge, eller måske snarere græde, fordi de befinder sig i et limbo i fjorden, nogle gange kan der gå flere år, fra de kælver fra gletsjeren, til de slipper ud i Diskobugten. Endelig er de frie og flyder nordpå fra Diskobugten, så sydpå, Labradorstrømmen tager dem og bærer dem hele vejen til Newfoundland, hvis ikke de bliver samlet op langs de plagsomme sejlruter (både eksperter og lokalbefolkning tror fuldt og fast på, at isbjerget som i 1912 sænkede Titanic stammede herfra.)

På en solrig eftermiddag introducerer Hotel Arctics administrerende direktør mig for dette musikalske fænomen, imens isbjergene glider forbi min luksusiglo i Ilulissat, hvor vi sidder og putter istapper fra et isbjerg, der lå i havnen, ned i vores glas med vodka og lime. Den islandske sangerinde Björk har selv boet i iglo, og det er som om, hun stadig er tilstede her i en vibrerende, subtil men stærkt hypnotiserende sirenesang. Men det er isen, den syngende is, der laver hørbare lyde, imens den langsomt smelter væk.

Denne ekstraordinære begivenhed gør et besøg i Ilulissat til en overvældende og nærmest transformerende, oplevelse. Det er nemt at se, hvorfor Grønlands tredjestørste by tiltrækker berømtheder, kongelige og naturelskere. Selvom Grønland er på størrelse med Vesteuropa, kan hele befolkningen være på et enkelt fodboldstadion, hvilket sætter afstandene i perspektiv. Og der er næsten flere slædehunde, end der er mennesker (4.600) i Ilulissat.

Overalt finder man beviser på den vedvarende, oprindelige levevis, der er baseret på jagt og fiskeri. Selv om sommeren ligger slædehundene – det lokale svar på en familiebil – udenfor husene ved siden af træstativer, hvor sider af helleflynder, rensdyrkød og dyreskind konserveres. Slædehundene hviler sig i solen.

Du kan smage på unikke produkter som en lokal øl, brygget under midnatssolen, på restaurant Icefjord, hvalkød og rejer fra den lokale fiskefabrik på Restaurant Mamartut eller thairetter (tænk skaldyrskarrysuppe og arktiske krabber) på Hvide Falk.

Og i år kan gæsterne se forandringer i form af en ny bæredygtig Best Western, bygget af lokale investorer, H8's (et tidligere fiskehus omdannet til hostel og restaurant) nye paddleboard-projekt, og det milliondyre Icefjord Centre.

Glaciologer har studeret området gennem 250 år, og det nye center skal fungere som turistdestination og som informations– og klimaforandringsdebatarena for dette "ground zero".

Det er umuligt at tage alle sanseindtryk ind, når man ser på isbjerge på isfjorden. Mens jeg var der, hørte jeg isbjerget synge, og da jeg fløj over det i en helikopter, kunne jeg for alvor sætte pris på dets storslåede, naturlige skønhed. Men man skal ombord på et skib, hvis man virkelig vil mærke isen.

Isbjergenes lyde nedtones under motorens dunkelyde, men kommer man tæt nok på, mærker man en vis ærefrygt. Tårne af is står over os med intimiderende lodrette vægge, og kulden som udspringer fra dem kommer helt bag på mig. Det pludselige fald i temperatur er som at gå ind i supermarkedets frostvareafdeling på en varm sommerdag. Hvis man vil helt tæt på en kælvende isbræ, kan man sejle de godt 129 km nordpå til Eqi-gletsjeren, men hvis du virkelig vil fordybe dig i området, bør du overveje at tage til Disko-øen og køre på hundeslæde om sommeren, se på hvaler (pukkelhvaler, finhvaler og vågehvaler om sommeren; narhvaler, hvidhvaler og grønlandshvaler om foråret), sejle i kajak og så naturligvis fiske. Tjek aktiviteterne, og spring ud i det – denne lille by og dens spektakulære omgivelser byder på storslåethed af en størrelsesorden, som er svær at forestille sig.