På patrulje

Bjarki Kaldalóns Friis har i årevis været vidne til miljøforandringer, og han er glad for at forklare fænomenet for andre. Bare husk at tage dig i agt for isbjørnene!

JOHN BURFITT

På patrulje

Bjarki Kaldalóns Friis har i årevis været vidne til miljøforandringer, og han er glad for at forklare fænomenet for andre. Bare husk at tage dig i agt for isbjørnene!

I de seneste måneder har Bjarki Friis været tryllebundet af udsigten fra stuevinduet i sit hjem i Reykjavík i Island.

Kun 30 kilometer sydvest for Bjarkis hjem har vulkanen Fagradalsfjall været i udbrud og har spyet rødglødende lava siden marts 2021. Gløden fra de konstante eksplosioner har oplyst himlen i Reykjavik, og før udbruddet rystede jordskælv byen med 130.000 indbyggere.

Men den anerkendte geolog og medlem af Hurtigruten Expeditions' team har i årevis været fascineret af dette indblik i naturens voldsomme kraft, og hvordan den påvirker miljøet i denne del af verden.

"I år har det være lidt skørt, hvis man ser på alt det, der er sket, og jeg har holdt godt øje med det for at se, hvordan det forandrer sig", fortæller Bjarki. "Det interessante er, at udbruddene ser ud til at tage til, og det betyder som regel, at noget er under forandring. Vi holder alle skarpt øje hver eneste dag".

Danskfødte Bjarki (47) voksede op i Norge – hans mor er fra Island, og hans far er dansker – gennem årene har han fordelt sin tid mellem Danmark, Norge, Grønland og Svalbard-øgruppen, men har nu bosat sig på Island.

Han har holdt et vågent og veltrænet øje på det arktiske område i de fem år, han har været i den danske hær og flåde, inklusive tre år med Sirius' hundeslædepatrulje. På patrulje brugte han flere måneder på at beskytte de mest isolerede områder i det nordøstlige Grønland, ofte med de 14 slædehunde og en enkelt kollega som det eneste selskab.

Siden 2009 har han vist regionens betagende landskaber frem som medlem af Hurtigruten Expeditions' ekspeditionsteam, hvor han har holdt foredrag om miljøets udvikling og ledet vandreture på stop undervejs. Hans arbejde som rejseguide har også bragt ham til den anden ende af verden, hvor han har ledet ture i Antarktis.

"Jeg har bare altid elsket at have den forbindelse til naturen og oplevelsen af at være der", siger han. "Når man er deroppe i det smukke landskab, der strækker sig fra små bakker op til bjergkæderne i de højeste bjergområder, virker resten af verdens dramaer så langt væk og ikke så vigtige.

"Den følelse, som jeg altid har haft i disse steder, er det, som jeg forsøger at dele med andre mennesker, når jeg guider en gruppe. Jeg håber, at de nyder det lige så meget, som jeg altid har gjort, men også at de forstår, hvad de ser og oplever, så de bliver klar over, hvorfor disse steder er så specielle".

Bjarki venter nu på at de gældende rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 skal falde bort, så han igen kan byde de rejsende velkommen på Hurtigruten Expeditions og udforske sine yndlingssteder i verden sammen med dem.

Men med den måde landskaberne forandrer sig på i området på grund af klimaforandringerne, lægger han vægt på at tid er en vigtig faktor. Området har været under hastig forandring i løbet af det seneste årti med den smeltende permafrost, mindre sne og en voldsom reduktion af havisen.

"Folk bør tage hertil snart og se forandringerne med egne øjne for at forstå, hvad der foregår", fortæller han. "Det er særligt fremtrædende i det nordøstlige Grønland, og vores krydstogtsskibe kan nu sejle ind i fjordene, hvilket ikke var muligt for 15 år siden. Det er stadig smukt, selvfølgelig, men det er bare meget anderledes".

Han bider mærke i, at opmærksomheden omkring klimaforandringerne er taget til i de seneste år blandt ekspeditionens gæster. "Det er interessant, hvor oplyste folk er om, hvad alt dette betyder for vores område", tilføjer han.

For tiden holder Bjarki sig tæt på sit hjem i Reykjavik, hvor han fordriver tiden sammen med sin kone, Anna, og deres treårige datter Katla. "Hun er opkaldt efter en af Islands mest voldsomme vulkaner, og nogle gange lever hun faktisk op til sit navn", fortæller han grinende.

Hans ture med Hurtigruten Expeditions blev sat på pause under pandemien, og imens brugte han tiden på at arbejde som specialist i naturkatastrofer for Islands meteorologiske kontor.

"Jeg arbejder med alt der, der er til fare for naturen, og derfor har jeg haft travlt med de jordskælv og vulkanudbrud, der har været", forklarer han. Tidligere arbejdede han som udforskningsgeolog for Store Norske, der er et kulmineselskab på Svalbard.

En ting, som han er sikker på aldrig vil ændre sig, når han tager på vandreture i Grønland og Svalbard, er det adrenalinsus, der rammer ham, når han står ansigt til ansigt med en isbjørn.

"Vores mål er altid at undgå at møde en isbjørn, når vi er på land, men det drejer sig om at vide, hvordan man klarer sig", griner han. "Man samler gruppen og bevæger sig væk, men hvis bjørnen nærmer sig, skræmmer man den med et nødblus, og så trækker den sig tilbage. Det har aldrig været et problem, men det er noget, som folk i gruppen altid taler om bagefter".

Selvom Bjarki er stødt på flere isbjørne i sin tid og hævder, at det aldrig er noget stort problem, så er slanger en helt anden sag.

"Jeg gerne se Australien en dag, men jeg er ikke sikker på, om jeg ville kunne klare alle slangerne", siger han. "Slanger er små, og det kan jeg ikke lide, mens isbjørne er store, og jeg ved, hvordan man håndterer dem. Jeg vil når som helst hellere stå over for en isbjørn"!

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig