Et kig frem og tilbage i tiden
Når det kommer til polarforskning, er Fram et af de mest fremtrædende navne i Norge.
CARRIE HUTCHINSON
Det oprindelige Fram
Det er et problem, som alle, der vil udforske polarområderne, møder: Når havet fryser omkring skibet, kan det knuse det. I slutningen af 1800-tallet indså den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Nansen, at hvis han skulle lede en ekspedition på Polarhavet, måtte han opfinde et design, der kunne modstå sådan et pres.
Han fandt på at bygge et skib med et anderledes formet skrog – et skib, der, når det var indkapslet i is, ville blive tvunget opad i stedet for nedad. Skibet skulle også være stabilt i denne højere liggende position, indtil isflagerne havde ført det til varmere farvande.
Nansen rådførte sig med andre søfolk og arbejdede hårdt for at gøre sin plan til virkelighed. Han var overvist om, at det norske flag ville blive det første, der ville vaje på Nordpolen.
Sammen med skibsbyggeren Colin Archer planlagde og designede han Fram.
Den første rejse
Den 24. juni 1893 tog Nansen og Fram afsted fra Norge. Efter en måned forlod de norsk farvand og satte kurs mod de Nysibiriske øer. Men Fram frøs fast i isen. Heldigvis gav Nansens planlægning pote, skibet overlevede og drev med strømmen i Polarhavet. Nogle gange mod nord men også mod syd.
Ved juletid passerede de den 79. breddegrad, men Nansen var frustreret over den langsomme passage, han vurderede, at det kunne tage op til syv år, at nå frem til polen. Seks måneder senere nåede de omsider 87º 34' N, men det blev mere og mere tydeligt for ham, at de nok aldrig ville komme så langt nordpå, at de kunne nå frem til den ultimative destination.
Nansen besluttede at overlade skibet i kaptajn Otto Sverdrups varetægt og forsøgte at nå til Nordpolen via slæde sammen med en anden mand, Hjalmer Johansen, og et hundespand. Forholdene var utroligt barske. Temperaturen faldt ofte til -40 ºC, og undervejs måtte de nogle gange kæmpe i 20 timer ad gangen. I tillæg begyndte hundene at opføre sig dårligt.
Til sidste besluttede Nansen og Johansen at vende om. De var nået længere nordpå, end noget menneske nogensinde havde gjort.
"Havde foretrukket, at vi var nået længere", skrev Johansen i sin dagbog. "Det er en trøst, at vi har gjort, hvad vi kunne, og at vi har løftet lidt mere af sløret og set, hvad denne del af planeten gemmer på".
Det tog dem det meste af et år – de overvintrede i en hytte og overlevede at blive angrebet af isbjørne – for til sidst at nå hjem til Norge. De kom i hjem i august 1896, og fem dage efter ankomsten lagde skibet, der havde været fanget i isen i næsten tre år, til kaj.
Nansen blev kendt i hele verden, og Fram tog ud på to ekspeditioner mere: en ekspedition til det canadiske Arktis og en til Antarktis, sammen med Roald Amundsen, hvor skibet blev forankret ved Framheim i Hvalbugten, imens de opdagelsesrejsende tog ud på slæder.
Frammuseet
Da Fram vendte tilbage til Norge fra Antarktis i 1914, var det i en dårlig forfatning. Heldigvis mente mange nordmænd, at et sådant historisk skib burde reddes, og i 1925 blev Otto Sverdrup formand for Framkomitéen.
Fram blev fuldstændig restaureret til sin tidligere pragt og blev slæbt til Trondheim for at blive en del af en udstilling og derefter videre til Oslo og andre steder, hvor folk kunne beundre hende. Derefter blev Fram dækket med bølgeblik og efterladt.
Sverdrup, der døde i 1930, havde altid ønsket, at det skib, han elskede, skulle bringes på land og bevares. Det tog yderligere seks år og donationer fra hele verden, men den 20. maj 1936 blev Framhuset indviet af Norges konge, Håkon 7.
I dag kan besøgende på Frammuseet se Fram og udforske skibets kahytter, opholdsrum, lastrum og maskinrum. Der er også mulighed for at se andre bevarede skibe og få mere at vide om de legendariske ekspeditioner, de norske opdagelsesrejsende foretog.
M/S Fram
Det bør ikke komme som en overraskelse, at Hurtigruten Expeditions valgte at opkalde et af deres skibe efter historiens mest berømte opdagelsesfartøj. Og ligesom det originale skib, er M/S Fram bygget til polarudforskning.
M/S Fram blev bygget i 2007 og gennemrenoveret i 2020, og skibet fungerer som ekspeditionens flydende basecamp. Med 125 hyggelige kahytter, inklusive et antal suiter opkaldt efter norske polarhelte, er skibet et af vores mindre fartøjer med en passagerkapacitet på 318 (200 for rejser til Antarktis).
Der findes alt, hvad der behøves for at kunne slappe af ombord, herunder to restauranter og en bar, fitnesscenter, sauna, boblebad, butik og Hurtigruten Expeditions berømte videnskabscenter. Og så selvfølgelig de rummelige, udvendige dæk, der inkluderer adgang til selve fronten af skibet – et godt sted at observere havets dyreliv.
