Forstyr ikke en bjørns picnic i Alaska

"Bare lav masser af støj. Syng og snak højlydt. Bjørne bryder sig ikke om at blive overraskede".

Det siger den unge parkbetjent, mens vi gør os klar til at gå til udsigtsplatformen, der ligger flere hundrede meter væk.

Den snoede sti fører op gennem urskoven, snor sig under lavthængende grene, over små vandløb og langs bredden af en oprørt bæk fyldt med laks. Vi stopper op et øjeblik for at beundre en stor brunbjørn, der sidder i et vandhul og dasker sløvt til de forbipasserende fisk.

Bjørnen er som beruset af de mange gydende laks, og af og til hiver den en op af strømmen, bider hovedet af den og smider nonchalant resterne tilbage i strømmen, hvor unge havørne hugger efter dem.

Da jeg vender mig om for at gå videre, bemærker jeg, at vi er kommet væk fra resten af gruppen. Der er kun én anden deltager, Glenn, og jeg selv. "Nå", siger jeg, "der er kun én vej at gå".

Pludselig stopper Glenn og jeg begge op. "Hvad i alverden er det for en lugt", udbryder Glenn, og hans ansigt er forvrænget af afsky. Vi kan ikke se nogen spor i de græsklædte omgivelser og fortsætter til det lille shelter, der tjener som udsigtsplatform.

Da vi når frem til vores destination, ankommer også vores guide Jim sammen med resten af gruppen.

"Hvor blev I to af?" Jim er ikke glad. "Så I ikke den store grizzly på vejen op?"

Gulp! Glenn og jeg havde brudt de to vigtigste regler. For det første skal du blive sammen med gruppen, og for det andet skal du lytte til din guide.

Den lugt, der havde stoppet Glenn og mig, var lugten – nej, stanken – af en voksen grizzlyhan, der var så fuld af laks, at den var faldet om i sine egne ekskrementer bag en stor nedfalden træstamme. Da den efterfølgende gruppe nåede dertil, var bjørnen helt vågen, oprejst og strakte sig for at se, hvem der lige var gået forbi.

Bjørneobservation er spændende og generelt ret sikkert, så længe du følger visse regler. Jim Leslie og hans familie driver Alaska Waters i Wrangell og har guidet besøgende i mere end 30 år. Jim er tidligere Green Beret-soldat og sådan en mand, du gerne vil have ved din side – eller endnu bedre, foran dig – hvis tingene bliver lidt urovækkende.

Jim har en kraftig jagtriffel og en dåse bjørnespray med sig, men han har i skrivende stund aldrig været nødt til at bruge dem. I dag er det Jims søn James, der står for guidningen, og det er ham, der møder Hurtigruten Expeditions' gæster, når de ankommer til den lille forpost på Den Indre Passage.

"I modsætning til isbjørne vil brun- [grizzly-] og sortbjørne ikke gøre dig noget, medmindre du gør noget, der generer dem", minder Jim os om, "f.eks. hvis du kommer mellem en mor og hendes unger. Så kan der bliver problemer".

Det kan også betale sig at holde en god afstand til bjørne generelt. Hvis du ved et uheld kommer tæt på dem, skal du ikke stirre på dem eller lave høje lyde eller pludselige bevægelser, som kan skræmme dem og gøre dem nervøse.

"Bjørne er meget ligesom store hunde, der gør højt, men de har ingen reel intention om at bide", siger Jim. "De lærer guiderne at kende, og hvis man er rolig og forudsigelig, så er bjørnene det også".

Forskerne har for nylig fastslået, at brunbjørne og grizzlybjørne faktisk er den samme art (Ursus arctos), og at de bjørne, der lever langs kysten, generelt er større end dem, der lever i skovene inde i landet – nogle gange op til 500 kg tungere.

Mens vi sidder og snakker i ly af den lille rotunde, kommer en sortbjørnemor ud til skovkanten med to søde unger. Hun stirrer på dem og beordrer dem med en blid knurren til at holde sig skjult i underskoven. Hun løber hen over det åbne land til flodkanten, snupper ubesværet en fed laks og marcherer derefter stolt tilbage til skoven og forsvinder med ungerne for at spise.

Da sortbjørne er mindre, er de normalt mere forsigtige. Et møde med en stor brunbjørn ender typisk ikke godt for en sortbjørn – eller dens unger.

Bjørne spiller en vigtig rolle i Alaskas økosystem, fordi de spreder næringsstoffer i skoven, når de spiser og søger føde. De er også en vigtig del af inuit-kulturen, hvor der er stor respekt omkring det stærke og intelligente dyr, som også indgår i mange af inuitternes ritualer og ceremonier.

Bjørne er en truet dyreart over det meste af verden. I Alaska er der en sund bjørnebestand og masser af plads, hvor de kan færdes frit og holde sig på afstand af mennesker – og omvendt.

Hvis tager hertil med Hurtigruten Expeditions, får du mulighed for at opleve bjørne i deres naturlige miljø. Vores rute Alaska og British Columbia – Den Indre Passage, bjørne og Aleuterne ombord på det banebrydende skib M/S Roald Amundsen er en sjælden oplevelse selv for erfarne ekspeditionsfolk.

Katmai Nationalpark er bare et af stederne på ruten. Reservatet har den største bestand af fredede grizzlybjørne i verden – flere end 2.000.

Kodiakbjørnen er en unik underart af grizzlybjørnen, som udelukkende findes på Kodiak-øgruppen i Alaska. Bjørnene her lever totalt isoleret fra andre grizzlybjørne og har gjort det gennem tusindvis af år. Der er masser af føde, levesteder og næring på øerne i Kodiak-øgruppen, hvilket betyder at bestanden her ikke bare er sund og tætbefolket, men bjørnene bliver også de største i verden. En hanbjørn på Kodiak kan veje op til 680 kg og måle tre meter, når den rejser sig på bagbenene.