Ved roret

Der foregår en masse arbejde i kulissen for at levere en fortryllende antarktisk oplevelse. Kaptajn Kai Albrigtsen giver et sjældent indblik i, hvordan hans team fungerer.

JUSTIN MENEGUZZI

Ved roret

Fra kommandobroen på M/S Roald Amundsen står kaptajn Kai Albrigtsen som en rolig og stabil figur. Uden for panoramavinduerne slår tårnhøje bølger mod skibet, mens det skærer sig vej sydpå til Antarktis. Det er den berømte Drake-passage, en tusind kilometer lang havstrækning mellem Sydamerikas sydligste punkt og den antarktiske halvø. Den er kendt for sine voldsomme bølger, der hurtigt kan give dig en kvalmende mavefornemmelse, men kaptajnen er upåvirket.

"Jeg bliver aldrig søsyg", forklarer han. "Jeg har ikke tid til det. Jeg har for travlt med at finde den absolut bedste kurs".

Kaptajn Albrigtsen har sejlet til Antarktis flere gange, end han kan tælle, i løbet af en 30 år lang karriere, der spænder over begge ender af planeten. I løbet af den tid har han lært at læse vejret, måden, hvorpå isen bevæger sig på havet, og altid at have tusindvis af backup-planer i det tilfælde, at den første skulle mislykkes. Han har også lært, at hvis du bare er tålmodig nok, vil tingene lykkes til sidst. Ved at trække på sin erfaring og intuition er han i stand til at navigere det 21.000 ton store skib gennem Drake-passagen for at finde roligere farvande.

"Dette skib er et ganske stort skridt ind i fremtiden"

– Kaptajn Kai Albrigtsen

Sejlads mod en grønnere fremtid

Det kræver et velsmurt team at betjene en maskine som M/S Roald Amundsen, der er et af verdens første hybriddrevne ekspeditionsskibe. Søsterskibet, M/S Fridtjof Nansen (også i Hurtigruten Expeditions' flåde), er det eneste andet fartøj af sin slags.

"Dette skib er et kæmpeskridt ind i fremtiden", siger Kai, som blev udnævnt til kaptajn i 2017. "Alt er det nyeste nye. Det er et meget teknisk og ret kompliceret skib, der kræver en masse træning at sejle. Det betyder rigtig meget for mig, at Hurtigruten Expeditions har betroet mig at være hendes første kaptajn".

Kai forklarer at ved at bruge batterier til at supplere dieselmotorerne, i en proces kaldet "peak shaving", er M/S Roald Amundsen i stand til at spare energi og reducere sin udledning af CO2 med mere end 20 % om året. Som kaptajn er Kai ansvarlig for at trække på alle kræfter for at hjælpe med at holde skibet stabilt i voldsomt vejr og sørge for ekstra strøm, når der er brug for det.

Udover at føre tilsyn med skibets drift samarbejder han også med overstyrmanden og ekspeditionslederen ombord for at koordinere ekspeditionsaktiviteterne hver dag.

Sammen undersøger de de seneste vejr- og isudsigter for at vurdere, hvor det er bedst at tage de rejsende med i land på det hvide kontinent. Sikkerheden er, naturligvis, altid af første prioritet.

"Når du er den, der trykker på knappen og siger god for en landgang, er du nødt til at være helt sikker på, at dette er en absolut sikker operation og at forholdene vil forblive stort set de samme i løbet af den dag", forklarer han.

En søkaptajns liv

Kais dag begynder normalt omkring kl. 06.00, når forholdene er mest rolige og de antarktiske farvande forvandler sig til skvulpende ark af guld. Han nyder udsigten fra kommandobroen med sin morgenkaffe og taler med sin besætning, mens de gennemgår de seneste vejrudsigter. Når han og ekspeditionslederne er tilfredse og forholdene er sikre, vil han manøvrere skibet i position inden kl. 7.30, lige på det tidspunkt, hvor de rejsende begynder at komme frem fra deres kahytter og sætte sig ned for at få morgenmad, lykkeligt uvidende om den detaljerede logistik, der foregik, mens de sov.

Selvom skibet er i position sidder kaptajn Albrigtsen ikke stille. Med et lumsk grin insisterer han på, at det er en meget nødvendig og vigtig del af hans job at kende ethvert landgangssted ned til mindste detalje – så han kan uddanne passagerer i, hvad de kan forvente, naturligvis. Det er derfor, at han har iført sig en redningsvest og tager med på landgange og ekspeditioner, der suser forbi enorme gletsjere, historiske hvalfangststationer og udforsker larmende kolonier af æselpingviner. Om aftenen vil han vende tilbage til kommandobroen og begynde at planlægge næste dag.

Kais foretrukne rute til Antarktis afgår fra Punta Arenas i det sydlige Chile, hvor man kan se de usammenhængende bjergkæder i Patagonien, inden der forsøges (oftest med succes) en landgang ved Kap Horn, hvorefter der sejles videre til Antarktis. Uanset hvilken rute du tager, fortæller Kai, vil du i sidste ende komme til Antarktis – et glimtende, vidunderligt øjeblik, der altid er et stort øjeblik, uanset hvor mange gange, du har været der: "Jeg kan være væk fra Antarktis i blot et par dage, og alligevel er jeg altid spændt på at tage derned igen".

Uden et eneste spor efterladt

For de dristige rejsende, der drømmer om at besøge Antarktis, anbefaler Kai på det kraftigste at læse historier om de berømte opdagelsesrejsende som Sir Ernest Shackleton og Roald Amundsen, inden de besøger stedet. Ved at kende til kontinentets historie og de tidlige opdagelsesrejsendes forsøg, mener han, at der føjes en vis ærefrygt til oplevelsen og en påskønnelse af det, de udholdt.

Kai fortæller, at ligesom de tidlige opdagelsesrejsende, så har hver eneste rejsende også en vigtig rolle at spille i forhold til at holde Antarktis uberørt, for det dyreliv, der lever der, og for de fremtidige generationer.

"Når du besøger Antarktis, forstår du, hvordan alt er afhængigt af hinanden, fra den lillebitte krill op til hvalerne, og at det er skrøbeligt", forklarer han. "Vi er nødt til at beskytte det fra resten af verden".

Du kan tage med kaptajn Kai Albrigtsen ombord på M/S Roald Amundsen til Antarktis med en række Antarktis-afgange og rejseplaner for 2022, som i øjeblikket er tilgængelige.

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig