Det kan man lave på Galápagosøerne

Galápagosøerne er vilde, rå og levende. Tænk på et frygtløst dyreliv, lavaskabte landskaber og møder på tæt hold, som man ikke får andre steder. Det er derfor, de kaldes de fortryllede øer, og disse er de bedste måder at opleve dem på.

1 minutter at læse


Dette indeholder artiklen

  • Hvad kan man lave på Galápagosøerne?

  • Dyrelivet på Galápagosøerne

  • Vandbaserede aktiviteter og oplevelser på havet

  • Landbaserede og guidede oplevelser

  • Videnskab, naturbeskyttelse og borgervidenskab

  • Her kan man opleve disse aktiviteter på Galápagosøerne

  • Derfor er ekspeditionsrejser den bedste måde at opleve Galápagos på

Hvad kan man lave på Galápagosøerne?

Hvis man overvejer, hvad man skal lave på Galápagosøerne, finder man en god blanding af oplevelser på land, til vands og med fokus på naturbeskyttelse. De fleste aktiviteter er designet til at beskytte skrøbelige økosystemer, samtidig med at de giver enestående adgang til dyreliv og natur.

De bedste måder at opleve øerne på er blandt andre:

  • Observation af dyreliv til lands og til vands

  • Snorkling i Galápagosøernes havreservat

  • Kajakroning og paddleboard i beskyttede bugter

  • Guidede vulkanske vandreture og naturvandringer

  • Krydstogter med mindre både

  • Besøg på bevarings- og forskningscentre

Dyrelivet på Galápagosøerne

Galápagosøernes dyreliv er hovedårsagen til, at de fleste rejsende besøger øerne. Dyrene her er som bekendt ikke bange for mennesker, hvilket som regel giver mulighed for tætte og enestående møder.

Ekspeditioner på Galápagosøerne er bygget op omkring at observere arterne i deres levesteder, hvad enten det er på land, i lavvandede kystfarvande eller på sejlads i små både.

Ikoniske møder med vilde dyr

  • Kæmpeskildpadder: Ses ofte på stier i højlandet og i reservater, hvor de bevæger sig langsomt gennem skovstier eller hviler sig i skyggefulde rydninger.

  • Leguaner: Såsom Santa Fe-landleguanen, der ses i tørre landskaber og klippeområder sammen med havleguaner, der samles på lavasten og lever af alger under vandet.

  • Søløver: Man ser dem ofte ligge og dase på kyster og sandstrande.

  • Galápagos-pelssæler: De er mere sky end søløverne og hviler sig typisk i skyggefulde klippespalter.

  • Rokker og revfisk: Ørnerokker og andre arter glider gennem lavvandede områder med sandbund og er ofte synlige i klart vand.

  • Havskildpadder: Ses regelmæssigt i kystnære farvande under snorkling - især i roligere bugter.

Fugleliv på Galápagosøerne

Øerne er en verdenskendt destination for fuglesafari og hjemsted for mange endemiske arter.

  • Bølget albatros (Isla Española): Vigtigt ynglested og kritisk redeplads

  • Suler (øen San Cristóbal): Blåfodede, rødfodede og Nazca-suler i dramatiske kystkolonier

  • Darwinfinker (udbredt på alle øer, inklusive Isla Santa Cruz): Nøglen til evolutionsvidenskab

  • Fregatfugle (kystområder i hele øgruppen): Kendt for deres iøjnefaldende røde strubeposer

  • Galápagos-pingviner (vestlige øer som Isabela og Fernandina): De eneste pingviner nord for Ækvator

  • Galápagos-høge (flere øer): Toprovdyr i luften

Ansvarlig fotografering af vilde dyr

Man behøver ikke specialudstyr for at tage gode billeder – bare tålmodighed og opmærksomhed.

  • Man skal bevægede sig langsomt og undgå pludselige bevægelser

  • Hold afstand, selv når dyrene nærmer sig

  • Brug lyset tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen

  • Vent på den naturlige adfærd i stedet for at forsøge at styre den

  • Hav fokus på oplevelsen først og fotograferingen i anden række

Læs nedenfpr flere tips om, hvordan man fanger sine egne Galápagos-øjeblikke med gode råd fra den britiske fotograf Alex Stead.

"Et af de mest mindeværdige øjeblikke kom under min ekspedition med HX. HX-ekspeditionsteamets guide førte mig til et afsides sted, der var perfekt til at observere unge sæler. Det møde indkapslede essensen af naturfotografering: tålmodighed, forberedelse og viljen til at omfavne det uventede."
Alex Stead, fotograf

På vandet: Snorkling, kajakroning og oplevelser på af havet

Galápagosøernes havreservat er et af de rigeste marine økosystemer på jorden. En stor del af oplevelserne her foregår ved havets overflade eller lige under.

Snorkling med dyrene i havet

Snorkling er en af de mest tilgængelige måder at opleve øerne på tæt hold. Det rolige, klare vand gør det velegnet til begyndere, samtidig med at man kan opleve et ekstraordinært dyreliv.

Forvent at se følgende:

  • Havskildpadder, der glider gennem kystnære farvande

  • Søløver, der smyger sig legende gennem vandet

  • Ørnerokker, der bevæger sig over sandede havbunde

  • Revhajer i dybere kanaler

  • Tætte stimer af tropiske fisk over vulkansk rev

De bedste snorklesteder:

  • Islote Edén (ud for Isla Santa Cruz): lavvandede vulkanske rev med et rigt marineliv

  • Playa Mansa (Isla Santa Cruz): beskyttet mangrove-bugt, der er ideel til rolig snorkling

Forholdene er generelt behagelige året rundt med variationer i sigtbarhed og vandtemperatur.

Kajakroning og paddleboarding

Kajakroning og stand-up paddleboarding (SUP) er en rolig og skånsom måde at udforske beskyttede bugter og vulkanske kyster på. Begge aktiviteter er begyndervenlige takket være roligt hav og stabile forhold.

Dette er tilladt:

  • Padle gennem lavvandede bugter

  • Drive langs de vulkanske kyststrækninger

  • Stoppe op og observere havlivet under havoverfladen

  • Tage en pause på sit board eller i sin kajak undervejs

De bedste steder er:

  • Santa Fe: roligt vand og smuk kyst

  • Gardner Bay (Isla Española): kyst med et rigt dyreliv

  • Black Turtle Cove (Isla Santa Cruz): mangrove-lagune med stille vand

På HX-ture i Galápagosøerne er alt nødvendigt udstyr til rådighed, så det eneste, man skal medbringe, er sin eventyrlyst.

De bedste steder er:

  • Santa Fe: roligt vand og smuk kyst

  • Gardner Bay (Isla Española): kyst med et rigt dyreliv

  • Black Turtle Cove (Isla Santa Cruz): mangrove-lagune med stille vand

På HX-ture i Galápagosøerne er alt nødvendigt udstyr til rådighed, så det eneste, man skal medbringe, er sin eventyrlyst.

Krydstogter med mindre både

Mindre ekspeditionsbåde, der kaldes pangas, giver adgang til lavvandede bugter og afsidesliggende landgange, som større fartøjer ikke kan nå. Man ser ofte delfiner, rokker, skildpadder og havfugle, der rejser mellem øerne.

Glasbundsbåde er også et tørt alternativ, hvorfra man kan se økosystemerne under vandet uden at hoppe i vandet.

På landgang: Øer, landskaber og guidede vandreture

Galápagosøernes landbaserede udflugter afslører øernes vulkanske oprindelse og de levesteder, der understøtter deres dyreliv.

De guidede ture foregår i et roligt tempo med fokus på observation, økologi, adfærd og landskabsfortolkning.

På tværs af øgruppen kan man opleve:

  • Seymour Norte: Gå gennem tørt, vulkansk terræn, der er oversået med Palo Santo-træer, hvor blåfodede suler bygger reder og fregatfugle svæver ovenover

  • San Cristóbal: Kyststier, hvor søløver samles på strandene, og suler ofte kan ses langs klippekanterne

  • Mosquera: En lav sandstrækning, der er kendt for store kolonier af søløver, der hviler sig kun få skridt fra landgangen

  • Santa Cruz-øens højland: Tågegrønne landskaber, hvor kæmpeskildpadder vandrer frit rundt i skove og på græsarealer

Et højdepunkt på enhver udflugt til lands er tiden i Santa Cruz-højlandet, hvor man kan observere kæmpeskildpadder i deres naturlige miljø.. Møderne giver også indsigt i det igangværende bevaringsarbejde, der beskytter en af Galápagosøernes mest ikoniske arter.

Videnskab og bevaring

Galápagosøerne er et levende laboratorium for bevarelse og forskning. Både om bord og i land forbinder HX-ekspeditioner de rejsende direkte med det igangværende videnskabelige arbejde.

  • Uformelle videnskabssessioner, der ledes af ekspeditionsteams

  • Mikroskopi-workshops om bord for at udforske plankton og livet i havet

  • Besøg på Charles Darwin Research Station, der støtter opdræt af landskildpadder og bevaringsprogrammer

  • Observation af Darwins finker og evolutionær forskning

  • Besøg i beskyttede reservater som Cerro Colorado på San Cristóbal

Valgfrie aktiviteter inden for borgervidenskab giver rejsende mulighed for at bidrage til den globale biodiversitetsforskning.

Derfor bør man opleve Galápagosøerne på et ekspeditionskrydstogt

Ture til Galápagosøerne med ekspeditionskrydstogt er en af de mest effektive måder at opleve øerne på.

Et ekspeditionskrydstogt gør følgende muligt:

  • Adgang til flere øer på én rejse

  • Landgange i fjerntliggende, beskyttede miljøer

  • Ekspertfortolkning fra naturvejledere

  • Oplevelser i små grupper med minimal påvirkning

  • Gnidningsløs overgang mellem oplevelser til lands og til vands

Det skaber en mere kontinuerlig og dybere forståelse af øgruppen.

Andre historier