Krydstogtet
Krydstogt i Grønland | Storslåede Grønland – Mytiske områder i Norden
Tag på ekspeditionskrydstogt til Nordvestgrønland, og udforsk Thule-regionens legendariske højarktiske natur.
Besøg nogle af verdens nordligste samfund og lær noget om deres historie og kultur.
Se fantastiske naturlandskaber og Arktis’ dyr, overvær fascinerende foredrag, og deltag i skibets borgervidenskabsprogram.
Diskobugtens isede farvande
Vi tager af sted nord for Nuuk langs Vestgrønlands forrevne og betagende kyst. Se store isbjerge fra tidevandsisbræer i Diskobugten – blandt andet den enorme isbræ Sermeq Kujalleq for enden af UNESCO-stedet Ilulissat Isfjord. Spejd efter hvaler undervejs.
Den højarktiske Thule-region
Indbyggerne i Thule-området er isolerede selv efter arktiske standarder og har været verdens nordligste samfund i flere hundrede år. Forvent højarktiske forhold, dyr, der har tilpasset sig kulden, iskoldt hav og Jordens koldeste sommer.
I overensstemmelse med AECO
HX er et stolt medlem af Association of Arctic Expedition Cruise Operators (AECO). For at beskytte de sårbare miljøer, vi udforsker, følger vi nøje AECO's standarder for tilgængelige landgangssteder og sikre afstande til dyrelivet, samtidig med at vi giver dig en uforglemmelig ekspeditionsoplevelse.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejser du alene? Se datoer og priser eksklusivt for solorejsende
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Kosmopolitiske København
Dag 1
Kosmopolitiske København
Begynd eventyret i Danmarks vidunderlige hovedstad
Rejsen begynder med en overnatning i København.
Oplev den stilfulde og kompakte storby, der er spækket med arkitektoniske perler, caféer og parker. Det farverige kanalområde omkring Nyhavn er et godt sted til at kigge på mennesker.
Intet besøg i København ville være fuldendt uden at hilse på Den lille Havfrue. Hun er let at komme til på cykel eller til fods langs havnepromenaden.
Ombordstigningsdag i Nuuk
Dag 2
Ombordstigningsdag i Nuuk
Velkommen til Grønlands hovedstad
Vi har en tidlig start på dagen, når vi flyver fra København til Nuuk.
Nuuk er Grønlands farverige og kompakte hovedstad. Befolkningen er på under 20.000, og byen har en slående blanding af gamle og nye bygninger. Hvis man er mest til det første, kan man tage ned til den gamle bydel ved vandet, hvor man finder Vor Frelser Kirke og statuen af Hans Egede på en bakketop. Ved havet nedenfor kan man se den smukke statue af Havets Moder.
Ekspeditionsskibet venter på os i havnen. Efter at være blevet budt velkommen på skibet og have hentet sin ekspeditionsjakke, der er inkluderet i rejsens pris, er det tid til at komme på plads i kahytten og nyde den første middag på skibet.
Sejlads mod Diskobugten
Dag 3
Sejlads mod Diskobugten
Vi sejler til Diskobugten og gør klar til en oplevelsesrig rejse
På vej mod den arktiske polarcirkel er der tid til at gøre sig bekendt med AECOs regler og anbefalinger vedrørende rejsen og landgange i det skrøbelige arktiske miljø. Hvis man vil deltage i planlagte landgange under sejladsen nordpå, skal man huske at deltage i de obligatoriske præsentationer.
Man får også tid til at finde sig til rette ombord, nyde skibets topmoderne faciliteter og deltage i de første forelæsninger om emner relateret til Grønland, herunder borgervidenskabsprojekterne ombord på skibet.
Under sejladsen krydser vi den arktiske polarcirkel og kommer ind i midnatssolens rige midt i højsommeren.
UNESCO-stedet Ilulissat Isfjord
Dag 4
UNESCO-stedet Ilulissat Isfjord
Se naturens betagende former
Vi sejler ind i Diskobugten, der er et paradis for hvaler og andet dyreliv, Her er vandet fyldt isbjerge i mange former og størrelser, og de kommer alle fra det samme sted, nemlig Ilulissat Isfjord. Det spektakulære sted, der er på UNESCOs verdensarvsliste, topper jævnligt listen over ting, man bare skal se og foretage sig i Grønland. Nyd udsigten på en gåtur på den træbeklædte sti til den betagende Isfjord.
Se de gigantiske isbjerge flyde forbi i det dybe, blå hav, mens deres farver skifter mellem nuancer af hvid, grå og blå. Alle fotografer uanset færdigheder kommer tilbage til skibet med misundelsesværdige billeder. Tilbage i kønne Ilulissat besøger vi Isfjordscentret for at lære mere om isen i det fascinerende område og gå en tur til Sermermiut for at opleve den betagende udsigt.
Udforskning af Uummannaq Fjord
Dag 5
Udforskning af Uummannaq Fjord
Gennem porten til det høje nord
Det nordlige Grønland begynder på den anden side af Nuussuaq-halvøen. Her leves livet i den arktiske rytme, langsomt og i takt med elementerne.
Dette barske, smukke land har tiltrukket mennesker i over 4.000 år. De første indbyggere navigerede langs kysten og skabte sig et liv under forhold, som kun få kunne udholde. I dag står de arkæologiske fund som stille symboler for deres modstandskraft, for eksempel de berømte Qilakitsoq-mumier, der blev fundet i netop dette område.
Mulige landgange kan omfatte besøg i små, fjerntliggende samfund som Uummannaq ved foden af det karakteristiske hjerteformede bjerg eller Ukkusissat. Hvis vejret og isen tillader det, udforsker vi Qilakitsoq-stedet, sejler ind i afsidesliggende fjorde eller går i land for at opleve Grønlands rå arktiske landskaber – alt efter hvad naturen tillader.
Til søs
Dag 6
Til søs
Slap af og lær noget til søs
Vi tilbringer dagen på det åbne hav og krydser Melvillebugten. Denne store bugt grænser op til den isfyldte kyst Lauge Koch, hvor iskapperne møder havet. Bugten er kendt af de lokale som Qimusseriarsuaq, der betyder "det store hundeslædested". Bugten fik nyt navn af britiske opdagelsesrejsende efter adelsmanden Robert Dundas, der var anden viscount (en slags greve) af Melville i midten af det 19. århundrede.
Mens vi krydser den 70. nordlige breddegrad, kan man slappe af ombord og kigge efter dyreliv sammen med ekspeditionsteamet på dækket. Man kan også lære mere om Arktis med vores foredragsserie inden for emner som natur, geologi og mytologi.
Udforskning af Thule-området
Dagene 7-11
Udforskning af Thule-området
Udforsk livet på kanten af verden
"Ultima Thule" var det udtryk, der blev brugt i det 4. århundrede før vor tidsregning af den græske opdagelsesrejsende Pytheas til at beskrive et mytisk land i det høje nord. Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvilket land Pytheas havde i tankerne, da han fandt på dette navn, men for nogle henviser det til nordligste Grønland.
Når vi tager på opdagelse her, kan man forvente vild skønhed på kanten af den beboede verden. De ekstreme klimaforhold året rundt betyder, at indbyggerne lever isoleret og under hårde vilkår, og selv efter arktiske standarder er Thule-området barsk og afsidesliggende. Alligevel var det det første område i Grønland, der blev beboet af inuitternes forgængere for omkring 4.500 år siden. Hvordan de formåede at overleve og trives i dette miljø, undrer stadig arkæologer med speciale i Arktis.
Det rige fugle- og dyreliv er en fødekilde, og den traditionelle jagtkultur har haft lettere ved at gå videre til nye generationer end noget andet sted i Grønland. Lokalbefolkningens viden om polarrejser har været meget efterspurgt på europæiske og amerikanske ekspeditioner, enten som guider eller redningsfolk. På grund af beliggenheden har området derfor været det naturlige udgangspunkt for mange rejsende på vej mod Nordpolen.
Vi bruger de næste dage på at udforske regionen og tilpasser altid vores program til de skiftende vejr- og isforhold. Vi har et mål om at besøge lokalsamfund, tage på landgange med ekspeditionsbådene, beundre naturkræfterne og sejle gennem isede kanaler, og – med lidt held – se arktiske giganter som hvalrosser, spækhuggere, narhvaler, hvidhvaler og måske endda isbjørne.
Til søs
Dagene 12-13
Til søs
Vi krydser Baffinbugten
Vi sejler nu sydpå igen, og vores oplevelser i nord er ovre. Dagene til søs er perfekte til hygge ombord. Man kan sludre med de medrejsende i Expedition Lounge & Bar, få samlet op på de foredrag, man måske er gået glip af, og nyde en afslappet frokost. Hvis man endnu ikke har prøvet boblebadene, er muligheden der nu. Der er noget magisk over at bade i varmt vand, mens isbjerge flyder forbi.
Ude på dækket holder ekspeditionstemaet udkig efter dyreliv. Eller også befinder de sig i videnskabscenteret, hvor de kan fortælle os nye og interessante oplysninger om Grønland, Arktis og andre emner relateret til rejsen. Man er også velkommen til at deltage i de igangværende borgervidenskabsprojekter, hvilket er sjovt og engagerende, og man bidrager med noget nyttigt til global forskning.
Landskaber og samfund langs Grønlands vestkyst
Dagene 14-15
Landskaber og samfund langs Grønlands vestkyst
Besøg moderne byer på kanten af ødemarken
Midtgrønlands vestkyst er et landskab fyldt med kontraster og en af landets længste fjorde, spredte bygder samt øens andenstørste by. Men landets enorme udstrækning gør denne kyststrækning til en tyndt befolket region, hvor store afstande er normen, og følelsen af afsides beliggenhed og isolation bare er en del af hverdagen.
Under sejladsen sydpå besøger vi samfund, hvor de grønlandske traditioner stadig lever i bedste velgående. Mulige landgange omfatter Qeqertarsuaq, der er den største bygd på Diskoøen, og Itilleq, der er en lille fisker- og fangerby, der ligger lige nord for polarcirklen.
Længere nede ad kysten ligger Sisimiut, Grønlands næststørste by. Selv om byen ser moderne ud, har den en lang historie og arkæologiske rester, der går mere end 4.000 år tilbage. Besøg det lokale museum for at lære mere om den gamle saqqaq-kultur, eller gå på jagt efter qiviut-tørklæder, -huer og -vanter fremstillet af moskusoksens bløde inderuld, der siges at være 10 gange varmere end fåreuld.
Uanset om vi vandrer på land, møder grønlændere eller kigger mod horisonten efter dyreliv, er disse sidste dage en passende afslutning på vores arktiske ekspedition.
Ekspeditionen slutter i Nuuk
Dag 16
Ekspeditionen slutter i Nuuk
En lille hovedstad med storslåede omgivelser
Når vi ankommer til Nuuk, siger vi farvel til M/S Fridtjof Nansen, hendes besætning, ekspeditionsteamet og de medrejsende. Grønlands livlige hovedstad er en metropol sammenlignet med landets andre byer, vi har besøgt i løbet af de seneste par uger. Hvis man har tid inden flyrejsen hjem, er Nuuk et fascinerende vindue til det moderne Grønland.
Fra Nuuk flyver vi tilbage til København med et væld af fantastiske minder, der uden tvivl vil vare ved.
Tilbage til København
Dag 17
Tilbage til København
Et gensyn med Danmarks hovedstad
Eventyret slutter i København, hvor der er endnu en mulighed for at udforske byen.
Man har muligvis fået et nyt indblik i, hvordan historien bag lille Danmark og kæmpestore Grønland er forbundet. Hvis der er tid til det, kan man udforske de dele af byen, man ikke nåede før turen. København har nogle fine strande, der ikke ligger så langt væk fra den internationale lufthavn, hvis man har lyst til at dyppe tæerne, inden turen går hjemad.
Inkluderet
Flyrejser
- Flyrejser på økonomiklasse mellem København og Nuuk
Hotel
- Overnatning og morgenmad i København inden og efter ekspeditionskrydstogtet
Transport
- Afhængigt af hotellets beliggenhed kan der være bustransport eller udelukkende transport af bagage mellem hotellet og lufthavnen i København før og efter flyrejsen til Nuuk
- Transport mellem lufthavnen og skibet i Nuuk
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad
- Vin, øl og spiritus (eksklusive premium-drikkevarer) er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt i det omfang, det er tilladt ifølge lokal lov.
- Kaffe, te og sodavand hele dagen
- Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- En Ocean Bottle-drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Professionelle fotos fra rejsen taget af skibets fotograf.
- Internetadgang er inkluderet. Streaming er ikke muligt.
- Brug af sauna, spabade, pool, fitnessrum, lounges og meget mere
- Drikkepenge er inkluderet i rejsens pris. Fantastisk service er standard hos HX, men hvis man anerkender det med lidt ekstra, glæder det os altid.
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld adgang til skibets videnskabscenter
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange fra små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og andet nødvendigt udstyr til aktiviteter. HX-rejsedokumenterne indeholder en anbefalet pakkeliste.
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotograf
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
- Udflugter og aktiviteter kan blive ændret
- Sørg for at opfylde alle krav til indrejse og ombordstigning
- Afhængigt af flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Ekstra overnatning(er) hvis nødvendigt på grund af internationale flyrejsetider
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Tilkøbsaktiviteter i små grupper med vores ekspeditionsteam
Valgfrie behandlinger i wellness- og spa-området ombord
Tilbud
Eksklusive besparelser og særlige tilbud.
* Visse tilbud kan ikke kombineres. Du kan anvende op til to tilbud, medmindre andet er angivet
Op til 25% rabat med vores jubilæumstilbud
Tilbuddet gælder på All Inclusive-ekspeditioner til Antarktis, Alaska, Galápagos, Grønland, Norge, Svalbard og meget mere. Kom på ekspeditionssejlads fra 29.553 kr.
Læs mere
Gratis suiteopgraderinger . Expeditionssuite fra 51,896Kr
For at markere 130 år siden vores første ekspedition giver vi dig chancen for at fejre dit helt eget eventyr med en suite til prisen for en superior-kahyt. Book nu, og nyd livet i en suite! Vilkår og betingelser gælder.
Læs mere
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os