Fra Lissabon til Hamborg – Europas seværdigheder ud mod Atlanterhavet
Europe´s Atlantic Highlights
Krydstogtet
Oplev den fængslende charme ved Europas Atlanterhavskyst
Tretten-dages ekspeditionskrydstogt fra Lissabon til Hamborg, der viser seværdighederne på Europas Atlanterhavskyst
Tretten-dages ekspeditionskrydstogt fra Lissabon til Hamborg, der viser seværdighederne på Europas Atlanterhavskyst
Iberiske delikatesser
Vores eventyrlige oplevelser begynder i Lissabon. Vi sejler langs Den Iberiske Halvø til smukke Porto. Herfra kan man udforske Galiciens og Baskerlandets historiske, kulturelle og kulinariske delikatesser.
Historie og kultur
I Frankrig kan man nyde fantastiske oplevelser i Bordeaux, Île-d’Yeu og Bretagne. Forvent vilde kystlandskaber, smukke fiskerbyer, middelalderbyer og rig søfartshistorie. Oplev kanalbyen Harlingen, inden vi slutter vores eventyrlige oplevelser langs Europas Atlanterhavskyst i kosmopolitiske Hamborg.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Børn
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Legendariske Lissabon
Dag 1
Legendariske Lissabon
En af Sydeuropas mest fortryllende byer
Portugals hovedstad er rig på historie og kultur. Tag en slentretur gennem de klassiske kvarterer Baixa, Bairro Alto, Chiado og Alfama, det gamle mauriske kvarter, hvor der er rester af et romersk teater og en maurisk fæstning.
Lidt uden for bycentrum kan man besøge det smukke Belémtårn, der er på UNESCOs verdensarvsliste og Jerénimos-klosteret, inden vi sejler videre. Bagefter går vi ombord på M/S Fridtjof Nansen og begynder vores eventyrlige oplevelse til søs.
Program før sejladsen
For at få tid til at udforske byen kan man forlænge sit ophold eller deltage i vores tilkøbsprogram i Lissabon inden sejladsen for at få en sightseeing-tur i byen og omegnen.
Charmerende Porto
Dag 2
Charmerende Porto
Udforsk Portos historiske centrum, der er på UNESCOs verdensarvsliste
Ekspeditionsrejsens første stop er Leixões i Portugal. Herfra kan man se Leça-fyrtårnet, Boa Nova-kapellet og den smukke Praia Azul-strand.
Man kan tage en bus til Porto, der er berømt for sine portvine og sit historiske centrum, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Porto er en kuperet by, der er god at slentre i, og man kan forelske sig i de pastelfarvede huse, de farverige, flisebelagte facader, gadekunsten, de udsmykkede kirker og panoramaudsigten over Douro-floden.
Gå en tur ad den travle flodpromenade Ribeira Docks, kryds over Dom Luís I-broen, smag lækre petiscos og drik portvin i kældrene i Vila Nova de Gaia.
Seværdigheder i Galicien
Dag 3
Seværdigheder i Galicien
Se Galiciens arv i Ferrol
Ferrol er en af de bedst bevarede havnebyer fra det 18. århundrede. Gå på kryds og tværs af Barrio de la Magdalenas gader og udforsk søfartsmuseerne. Eller tag mod nordvest til Costa Artabras spektakulære kystlandskaber.
Smag lokale retter som pulpo á feira, blæksprutte med kartofler og paprika på spisesteder langs Playa de Doniños og Playa de San Xurxo.
El Camino Inglés, der er en af Camino de Santiagos pilgrimsruter, begynder i Ferrol. Man kan også besøge Santiago de Compostela, der er på UNESCOs verdensarvsliste og en af verdens vigtigste, katolske byer.
Gijóns gyldne sand
Dag 4
Gijóns gyldne sand
Oplev en anderledes kulturel smag i Asturien
Gijón er Asturiens kulturelle hjerte med førsteklasses beliggenhed ved Biscayabugten. Byen er vokset fra at være en lille fiskerby, der var bosat af romere, til en prominent havneby.
Man kan opleve den gamle bydels charme på en spadseretur gennem kvarterne Cimadevilla og Barrio del Carmen og udforske smukke barokkirker og Plaza del Marqués. Eller overvej en vandretur på den kuperede halvø Cimadevilla, der er Gijóns historiske centrum.
Her kan man slappe af i Playa de San Lorenzos gyldne sand, nyde en gåtur langs kysten og spise friskfanget fisk og andre asturiske delikatesser sammen med et glas forfriskende cider.
Udforsk San Sebastián
Dag 5
Udforsk San Sebastián
Oplev Baskerlandets juvel
Ekspeditionskrydstoget fortsætter til Baskerregionen. Alle elsker San Sebastiáns energi, der har noget for enhver - madelskere, kulturinteresserede og surfere.
Besøg det historiske kvarter Parte Vieja med en gotisk kirke, barokke facader og smukke pladser. Man kan slappe af på stranden i La Concha eller tage en tur med svævebane til Monte Igueldo. Den stejle tur op til Monte Urgull belønner os med en fantastisk udsigt over bugten fra fæstningerne på toppen.
Find tid til at nyde traditionelle, baskiske måltider. De lækre pintxos er perfekte små hapser at spise, når man går rundt i byen.
Bordeaux, vinenes by
Dag 6
Bordeaux, vinenes by
Tøm glasset i Bordeaux
Bordeaux' gamle by er på UNESCOs verdensarvsliste og fyldt med kultur og kunsthåndværk på hvert et hjørne. Hvis man elsker kunst og arkitektur, bliver man forkælet med valgmuligheder - lige fra det berømte vandspejl ved Place de la Bourse, til den gotiske Cathédrale Saint-André og Musée des Beaux-Arts Bourdeax.
Men Bordeaux-vinene er byens ægte sjæl. Med over 8.500 château’er og producenter i regionen og vingårde i kort afstand fra byen kan man smage og sammenligne nogle af de 60 appellation-vine - fra den fremragende røde Bordeaux Supérieur til den søde Sauterne.
Afslapning i Île-d’Yeu
Dag 7
Afslapning i Île-d’Yeu
Udforsk Île-d’Yeus mange charmer
Hvad Île-d’Yeu mangler i størrelse, kompenserer den mere end rigeligt for med sine landskaber. Den smukke, lille ø har stenkyster, klitter, fyrreskove og frodige enge.
Øen, der for over 5.000 år siden var beboet af bønder fra den neolitiske periode, har mange historiske steder - lige fra fremragende bevarede stendysser og bautasten til middelalderborge, fyrtårne, små naturhavne og landsbyer. Lej en cykel eller oplev øens skatte til fods.
Havnene på Île-d’Yeu er for små til vores skib, så hvis vejret er gunstigt, ankrer vi op ud for øen og bruger skibets små ekspeditionsbåde til at komme i land.
Bretagnes vilde skønhed
Dag 8
Bretagnes vilde skønhed
Oplev Bretagnes vilde kyst ved Morbihan
Man kan fordybe sig i Bretagnes kultur, mens vi tilbringer dagen med at udforske Morbihan-regionen. Her findes Bretagnes fineste naturlandskaber og seværdigheder, som Côte Sauvages forrevne klipper, middelalderbyen Vannes og stensætningerne Carnac, der kan måle sig med Stonehenge.
Vi lægger måske til i Baie de Quiberon, hvorfra man kan besøge historiske steder. Hvis vi ankrer op ved Belle Île, kan man udforske den formidable fæstning fra det 17. århundrede Citadelle Vauban i den charmerende havn i Le Palais. Stræk benene på en gåtur langs kysten eller slap af på stranden i Donnant. Man kan endda besøge Les Aiguilles de Port Coton, der blev malet af den berømte kunstmaler Claude Monet.
Fascinerende Finistère
Dag 9
Fascinerende Finistère
Inspirerende kystlandskaber og søfartshistorie
Vi bruger skibets små ekspeditionsbåde til at komme på land i den maleriske havneby Douarnenez, der har farverige kajområder, sandstrande og stejle klipper, der inspirerede berømte kunstmalere som Renoir og Boudin. Ud over fiskerhytter og sømandskirker har Dourarnenez et vidunderligt søfartsmuseum med skibe fra hele verden.
Hvis forholdene ikke tillader et besøg i Dourarnenez, tager vi til nærliggende Brest, der er en fascinerende og historisk by med mange middelalderborge. Her kan man besøge det nationale søfartsmuseum i den militære fæstning Château de Brest. Brest er en moderne by med livlige havnepromenader og kajer, der er perfekte til en gåtur.
Fæstningen Saint-Malo
Dag 10
Fæstningen Saint-Malo
Den smukke by i Bretagne er gennemsyret af historie
Fra havet er Saint-Malo et imponerende syn, der er omkranset af befæstede bastioner og let skrånende strande.
En tur rundt om voldene giver den bedste udsigt over byen og de omkringliggende øer. Følg den historiske sti inden for de gamle bymure. Ruten går gennem en labyrint af brostensbelagte gader og besøg Demeure de Corsaire for at lære noget om de frygtede korsarer og byens piratarv. Man kan også besøge Abbaye du Mont-Saint-Michel eller gå til Île de Grand Bé, når der er lavvande. Øen har rester af et gammelt fort, og den berømte forfatter François-René de Chateaubriand er begravet her.
Sejlads i kanalen
Dag 11
Sejlads i kanalen
Reflektér og slap af på en afkølende dag til søs
Nyd dagen med at slappe af, mens vi sejler i kanalen, der adskiller kontinentet Europa fra De Britiske Øer.
Mens briterne og danskere kalder den for Den Engelske Kanal, kendes den i Frankrig og nabolandene som “La Manche” eller afledninger heraf. Hollænderne har muligvis det mest diplomatiske navn for den, de kalder den blot “Het Kanaal” - Kanalen.
Uanset navnet, sejler en fjerdedel af verdens handelsskibe gennem denne passage. Ekspeditionsteamets eksperter deler med glæde deres viden om de historiske farvande med os.
Harlingens rige historie
Dag 12
Harlingens rige historie
Oplev den frisiske havneby Harlingen
Man kan gå eller cykle rundt i Harlingen, der er en by med kanaler og smukke havne, og hjemsted for Hollands sidste, traditionelle keramikfabrik. Harlingen ligger ved Vadehavet, der er på UNESCOs verdensarvsliste.
Her findes traditionelle sejlskibe og historiske pakhuse i de gamle havne, Noorderhaven og Zuiderhaven. Gå ikke glip af Harlingen Aardewerkmuseum, hvor man kan nyde udstillinger med karakteristisk, frisisk keramik.
Tysklands rige tid med Hansestæderne
Dag 13
Tysklands rige tid med Hansestæderne
Krydstogtet slutter i Tysklands næststørste by
Vores ekspeditionskrydstogt slutter, når vi ankommer i Hamborg, Tysklands næststørste by, der har et af Europas mest grønne bymiljøer.
Der er så meget at se og lave i Hamborg - der nogle gange kaldes “Nordens Venedig” på grund af byens maleriske kanaler. Hvis man har tid, er der mange seværdigheder i Altstadt-kvarteret, som Saint Nikolai-kirken og den historiske Deichstraße.
Hamborg er hjemsted for steder på UNESCOs verdensarvsliste, herunder kontorbygningen Chilehaus og verdens største, historiske kompleks af pakhuse i Speicherstadt. Kunstelskere bør besøge Kunsthalle, der er landets førende kunstmuseum.
Inkluderet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i en kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* i restauranterne Aune og Fredheim
- À la carte-restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- Te og kaffe ombord
- Internetadgang ombord†
- Genanvendelig vandflaske
- Engelsktalende Ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et omfattende bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
- Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
- Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at fange landskaber og dyreliv
- Brug af skibets boblebade, infinity-pool, panorama-sauna, udendørs og indendørs motionsarealer og løbebane
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og havforhold
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Overhold alle krav ved tilmelding og boarding
- Drikkepenge forventes ikke
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Behandlinger i skibets wellness- og spa-område - frivilligt
Inkluderede aktiviteter
Det er en blanding af oplevelser og aktiviteter for alle aldersgrupper